Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

SF forlanger jobgaranti og advarer mod for stor hastighed i kommunesammenlægningen.

De 4 nuværende byråd er på vej til at handle henover hovedet på det første fælles byråd for Syddjurs kommune. Et politisk flertal i de 4 byråd vil allerede nu gå i gang med at ansætte den første kommunaldirektør for Syddjurs kommune. Dermed fratager de den nye kommunalbestyrelse en væsentlig mulighed for at tegne den nye kommune ved at køre en ansættelsesprocedure så langt, at ansættelsen reelt er foretaget når sammenlægningsudvalget starter sin funktionsperiode den 1. januar 2006.

En kommunaldirektør er byrådets vigtigste samarbejdspartner, sparringspartner og tilrettelægger af gennemførslen af byrådets politik. Det er derfor helt uacceptabelt det de 4 nuværende byråd har gang i, og tæt på at være i strid med de retningslinier, der gælder for kommunesammenlægninger. Her hedder det nemlig, at alle væsentlige beslutninger skal afvente, at det nye byråds tiltræder. Lige nu er nuværende byrådsmedlemmer, der ved, at de ikke stiller op til næste valg, ved at træffe beslutninger hen over hovedet på det nye byråd.

SF ønsker kun, at de nuværende byråd laver forberedelserne og, at der ikke laves udvælgelse af kandidater eller startes ansættelsessamtaler før det nye Byråd er valgt i november og kan deltage i arbejdet..

Det politiske flertal har valgt at opslå stillingen, så alle kan søge. Grundlæggende er det et godt princip, for denne stilling, der jo er kommunens øverste personale- og forvaltningschef. Vi ønsker ansat den bedst mulige kommunaldirektør, der udover, at skulle stå for sammenlægningen af de 4 nuværende kommuners arbejdsopgaver, også skal stå for indpasningen af de mange helt nye opgaver den nye kommune får.
SF vedkender sig ansvaret for jobgaranti og tryghed i ansættelsen, derfor skal det fri opslag af stillinger ikke gælde, når kommunen skal finde forvaltningschefer og andre personalegrupper.
Byrådsmedlemmerne skal huske på, at de er arbejdsgivere for kommunens største arbejdsplads.

SF vil arbejde for, at fusionen af de mange arbejdspladser kommer til at hvile på en personalepolitik, der respekterer den enkelte medarbejder og sikrer jobgarantien.
Det er nu på tide, at der hurtigst muligt gives medarbejderne en ansættelsesgaranti. Usikkerhed for de ansatte er det sidste. der er brug for.

SF Syddjurs.

Kilde: SF Syddjurs

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam