Yderligere to Venstre-kandidater
stiller op til valget til november
Grenaa Venstreforening har opstillet yderligere 2 kandidater til kommunalvalget i Norddjurs Kommune den 15. november.
Formanden for Grenaa Venstreforening, Hans Conrau, oplyser, at selv om der ved opstillingsmødet i foråret blev opstillet en række kompetente kandidater, har bestyrelsen benyttet sin bemyndigelse til at supplere listen, så den bliver endnu mere repræsentativ. Blandt andet var bestyrelsen interesseret i at få flere erfarne politikere fra det »gamle« byråd med på kandidatlisten. Man har derfor direkte opfordret nuværende byrådsmedlem Knud Kildal til at genopstille. Knud Kildal har tidligere frabedt sig genopstilling for at give plads til nye kandidater, men har accepteret den nye opfordring. Knud Kildal indplaceres som nummer 17 på den fælles Venstre-liste for Norddjurs Kommune.
Den anden nye kandidat er Issmat Mohamed, som er nydansker og gennem mange år har været erhvervsaktiv i Danmark, sidst som farvemester på GD. Issmat Mohamed er formand for integrationsrådet i Grenaa Kommune. Vi føler at Issmat Mohamed kan tilføre debatten om integration ny viden og praktisk indsigt, udtaler Hans Conrau. Issmat Mohamed står som nummer 20 på Venstres liste.
De opstillede kandidater på Norddjurs’ Venstre-liste er så følgende: 1. Jens Peter Jellesen, Glesborg (borgmesterkandidat). 2. Claus Wistoft, Sundet, Grenaa. 3. Lars Sørensen, Vester Alling. 4. Susanne Hoe, Vivild. 5. Bjarne Pedersen, Trustrup. 6. Eigil Henriksen, Glesborg. 7. Kirsten Jensen, Grenaa. 8. Bent Hovald Bertelsen, Holbæk. 9. Hans Erik Husum, Grenaa. 10. Lars Østergaard, Grenaa. 11. Inga Klokkerholm, Gjerrild. 12. Thøger Pedersen, Auning. 13. Kai Hansen, Grenaa. 14. Egil Classen, Grenaa. 15. Lars Gleerup, Skærvad. 16. Jens Meilvang, Gjesing. 17. Knud Kildal, Grenaa. 18. Jens Anker Boelsmand, Lystrup. 19. Stig Kristensen, Dalstrup. 20. Issmat Mohamed, Grenaa.
Listen lukkes den 1. september.
Knud Kildal - medlem af Grenaa Byråd for Venstre siden 1994 - har taget imod en opfordring om alligevel at stille op til kommunevalget for Venstre den 15. november.
Kilde: grenå bladet
charlotte