Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Vivild og Omegns Sparekasse har udsendt halvårsregnskab for 2005

Halvårsregnskabet for 2005 i Vivild og Omegns Sparekasse viser et resultat før skat på 7,6 millioner kroner.
Nettorenteindtægter stiger med 15 pct. til 13,8 mio. kr. Der er positive kursreguleringer på obligationer og aktier, i alt 4,5 mio. kr. På trods af en stigning i nedskrivninger til imødegåelse af tab, viser bundlinien i runde tal en fordobling i forhold til samme periode sidste år. Overskuddet er på 7,6 mio. kr. før skat mod 3,7 mio. i 2004. Dermed lever sparekassens tal op til de generelt gode takter i sektoren, som det er set i dagspressen denne sensommer.



Sparekassedirektør Ole Jensen:
– Er der forskelle? Det mener vi! Fremgangen i sparekassen skyldes kun vækst i forretningsomfanget, ikke prisreguleringer. Vi har fået mange nye kunder, ikke blot i Grenaa, men bredt i filialerne. Og så har vi lavet flere forretninger med vore »gamle« kunder. Den markant stigende aktivitet i sparekassen er håndteret med uændret personale og en stigning i omkostningerne på kun 5,8 pct. Det fører til det solide overskud, siger Ole Jensen, og fortsætter:
– Vivild og Omegns Sparekasse markerer sig nu som før som gebyrfri på vigtige områder, fra kontoudtog til home-banking. I en tid, hvor der er pres på rentemarginalen, forskellen mellem renten på ind- og udlån, er det ingen selvfølge at friholde gebyrindtægterne. Det kræver disciplin og effektivitet i sparekassen for at få enderne til at mødes. Vi glæder os tillige over, at vor kundevenlige gebyrpolitik giver genlyd så nye kunder strømmer til. Dermed går ligningen op, slutter han.
Den stigende kundetilgang og det høje aktivitetsniveau har medført, at indlån, udlån og garantier samlet er steget med 211 mio. kroner eller 24,8% i forhold til ultimo juni 2004.
Behovet for nedskrivninger til imødegåelse af tab har været svagt stigende, hvorfor nedskrivningerne pr. halvåret er på 2,0 millioner kroner mod 0,8 millioner sidste år ved pr. 30. juni.
Sparekassens solvens er 13,1 pct. - og ganske pænt over lovens krav på 8 pct.
Direktør i Vivild og Omegns Sparekasse, Ole Jensen, kan ikke klage over sparekassens halvårsregnskab for 2005. Et resultat før skat på 7,6 mio. kroner udgør en markant fremgang i forhold til halvårsregnskabet for 2004.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam