Hyggeaften med spisning og Keld & Hilda for pensionisterne i Nørre Djurs Kommune
Da Ældrerådet i Nørre Djurs og Nørre Djurs Kommune snart skal til at fungere i den nye Norddjurs Kommune, synes Ældrerådet, at der skal siges farvel til den gamle kommune med manér.
Ældrerådet inviterer derfor kommunens pensionister til en hyggeaften med spisning og underholdning mandag den 10. oktober 2005 fra kl. 17.30 i Nørre Djurs Hallen i Glesborg.
Efter velkomst og fællessang bliver der serveret en middag bestående af krondyr-ragout med vildtsalat, kartofler og tranebær. Til dessert serveres en nøddekage med cremefraiche. Dertil en øl/vand eller et glas vin. (Ekstra kan købes). Senere serveres kaffe/te og småkager. Under middagen underholder Nørre Djurs Spillemændene.
Klokken 19.30 bliver der så underholdning ved ingen ringere end Danmarks kendteste Dansk Top-ægtepar, Keld og Hilda Heick.
Man kalder dem hr. og fru Danmark og ikke uden grund, for alle kender dette sympatiske par, og ved hvad de står for. Humørgivende, musikalske, underholdende og idégivende.
Efter Heick-parrets optræden overtager Nørre Djurs Spillemændene igen scenen. Og hvis man har lyst, vil der blive mulighed for at få en sving-om før der sluttes af med en fællessang.
Hele dette arrangement koster kun 150 kr. pr. næse, og billetter kan købes i forsalg på kommunekontoret i Glesborg, eller hos ét af Ældrerådets medlemmer i perioden fra mandag den 5. september til onsdag den 14. september 2005. På forsalgsstederne kan man også få oplysninger om evt. bustransport. Se i øvrigt annonce i Grenaa Bladet i uge 35 med flere oplysninger.
Ældrerådet i Nørre Djurs Kommune inviterer kommunens pensionister til et brag af en festaften den 10. oktober i Nørre Djurs Hallen, hvor blandt andre Keld og Hilda Heick vil stå for underholdningen.
Kilde: grenå bladet
charlotte