Grenaa Marathon 2005 blev en kæmpe-succes med fantastisk sommer-vejr, masser af løbere og masser af tilskuere på Torvet i Grenaa, hvor der igen var start og mål. Det foregik altsammen i lørdags.
Sommeren havde besluttet sig for at vende tilbage for fuld skrue, og det kunne godt have kostet nogle kollapsede løbere, men Junior Chamber Djursland og Grenaa Motionsløbeklub havde af samme årsag placeret ekstra vand-poster ude på ruten.

|
Vi havde 1600 krus ude til 250 løbere, men kunne hurtigt se, at det ikke var nok, så vi måtte stampe nogle ekstra krus op af jorden lynhurtigt. Men det gik, og de ekstra vand-poster betød, at ingen løbere blev dårlige. Alle fik vand nok, og det er vi naturligvis glade for, siger Keld Baskjær fra arrangør-gruppen, der kan melde om succes på næsten alle fronter. 343 tilmeldte sig løbet i år, hvilket er cirka 80 løbere mere end sidste år - svarende til deltagerne i det 4,2 km. lange børneløb, som blev skudt i gang en halv time efter voksen-løberne var drønet afsted. Hurtigste deltager i børneløbet var Tor Toftgaard Madsen i tiden 15,55 min.
95% af alle løberne, der begav sig ud på enten halv- eller helmarathon-distancen, gennemførte. Vinder af halvmarathon herrer: Søren Søby i 1.19.33. Vinder af halv-marathon kvinder: Sidsel H. Rasmussen (lokal pige) i 1.22.40. I øvrigt samme vindere på distancen som sidste år. Vinderen af hel-marathon herrer var også en genganger i skikkelse af Jørgen Kristensen, Herning, der løb de 42 km. i tiden 3.09.13. Helmarathon kvinder blev vundet af Lone Svendsen i 3.47.41. 10 km. stavgang kvinder blev vundet af Lena Sørensen i 1.25.45, mens stavgang herrer blev vundet af Olaf B. Pedersen i 1.28.01. Ialt deltog der 19 stavgængere mod blot 2 sidste år.
Starten til Grenaa Marathon 2005 er netop gået, og cirka 260 løbere begiver sig ud på Danmarks smukkeste marathon-rute - syd for Grenaa - for at løbe enten 21 eller 42 kilometer. 95% af løberne gennemførte trods en meget barsk varme.
Kilde: grenå bladet
charlotte