Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Grenaa’s nye Idrætscenter er indviet!

Mange ønsker, mange års arbejde, herunder meget frivilligt arbejde, stor kommunal velvilje, støtte fra mange folkeaktionærer og frivillige bidragsydere samt tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden - og sidst men ikke mindst hårdt og engageret arbejde fra dygtige håndværkere - gjorde det i lørdags muligt at indvie en ret så markant udvidelse af Grenaa Idrætscenter.

Den officielle indvielse blev forestået af kommunens borgmester, Gert Schou, hvorefter der yderligere var taler ved formanden for Voksen- og Fritidsudvalget, Erik Hoberg, og ved formanden for Grenaa Idrætscenter & Svømmehal, Jørgen Steffensen.
Efter talerne var Grenaa Kommune vært ved en mindre forfriskning i forbindelse med den velbesøgte indvielse, der startede midt på formiddagen og efterfølgende strakte sig til kl. 14.00, hvor man rundede arrangementet af. Men inden man kom så vidt kunne man overvære de mange forskellige aktiviteter, som de nye faciliteter har åbnet op for. Man kunne i den forbindelse blandt andet opleve gymnastik-opvisning med indvielse af den nye springgrav, håndbold i opvisningshallen, floorball i træningshallen, square dance i Multisalen, åbent hus i styrkeløfternes nye lokaler, opvisning ved Grenaa Karateskole i Multisalen og børnefolkedanser-opvisning i samme nye sal.
Hele centret summede med andre ord af aktiviteter i forbindelse med indvielsen, der også gav de inviterede gæster mulighed for at se nye klubrum, det fælles klubkontor for Idrætscentrets brugerforeninger, det nye cafeteria med indkig til opvisningshallen samt den udendørs terrasse, Grenaa Cykle Clubs nye lokale og de nye omklædningsrum med saunaer.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam