Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

25 aktive år i Grenaa Modelflyveklub

Grenaa Modelflyveklub fejrer 25 års jubilæum med et stævne på modelflyvepladsen i Grenaa enge om eftermiddagen lørdag den 20. august. Klubbens
medlemmer kan se tilbage på 25 aktive år, hvor hobbyen har udviklet sig på mange måder. Det nødvendige radioudstyr er blevet væsentligt billigere, og
prisen på stort set færdige modelfly er kommet ned i et leje, hvor de er blevet tilgængelige for alle.
Man behøver således ikke mere først at skulle bruge mange, lange vinteraftener på at bygge en model, med mindre man hører til de modelflyvere, for hvem udfordringen ved at bygge sin egen model – evt. af helt egen konstruktion – netop er en stor del af fornøjelsen.



For flere af klubbens medlemmer har interessen for modelfly ført videre til andre spændende projekter. Nogle tidligere medlemmer har uddannet sig til piloter og flyver i dag passagerer i store trafikfly. Klubmedlem, fabrikant og opfinder Lars Nøhr brugte i 1990’erne flere år på at udvikle brugbare jetmotorer til modelfly. Han fabrikerer dem nu i lokaliteter på den nedlagte Flyvestation Tirstrup og eksporterer dem til hele verden. Valter Hansen, der var med fra klubbens start, etablerede modelbutikken Djurs Hobby, mens et andet mangeårigt medlem, Ole Steen Hansen, har fået tegninger til et par af sine selvkonstruerede modelfly udgivet i England og Tyskland, og han har desuden skrevet og fotograferet en lang række bøger og artikler om flyvning. Klubbens tidligere formand Niels Bille gjorde sig gennem en årrække bemærket med helt specielle modelfly, der havde form som trillebøre, strygejern, hekse m.m. – og han har flere gange optrådt i tv med dem. For Frode Jensen er kunstflyvning med radiostyrede modeller blevet en konkurrencesport, som han har deltaget i på nationalt niveau, og som han har vundet et Danmarksmesterskab i. Flere gange har den fine modelflyveplads i Grenaa været anvendt til den slags konkurrencer, og mange af landets bedste modelpiloter har fløjet fra den. Modelflyvepladsen har de sidste par år også lagt græs til stævner med modelhelikoptere.
Helikoptere er vanskeligere at styre end fastvingede fly, men det er en meget fascinerende form for modelflyvning, og den er i kraftig vækst.
"Selvom modelflyvning således kan føre til meget, er det dog først og fremmest noget vi beskæftiger os med i fritiden, fordi det er sjovt, og fordi vi slet ikke lade være," fastslår klubbens formand Peter B. Nielsen, Grenaa, der i øjeblikket arbejder på at færdiggøre en ny stor skalamodel af et jagerfly fra Første Verdenskrig, "kammeratskabet og hyggen på modelflyvepladsen er en vigtig del af hobbyen, og alle er villige til at hjælpe, når et nyt medlem har brug for en hånd med at bygge eller styre en model."
Ved jubilæumsstævnet vil der ikke være tale om en egentlig opvisning, men klubbens medlemmer samt gode venner og gæster fra andre klubber vil demonstrere hvor alsidig en fritidsbeskæftigelse modelflyvning er. Der vil blive mulighed for at se både motormodeller, svævemodeller og helikoptere over modelflyvepladsen.
Helikoptermodel ved Grenaa Modelflyveklubs Hygge-heli-træf i juni. Fotos: Ole Steen Hansen og Jonas S. Hansen.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam