Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ny klippekortordning træder i kraft den 1. September

Færdelslovens regler er strammet betydeligt op med den nye lovgivning, der nu gælder for alle trafikanter med kørekortpligt til bil, motorcykel m.v.
Klippekortordningen betyder, at politiet for hver enkelt overtrædelse registrerer eet klip. Hvis der bliver flere overtrædelser vil der blive registreret eet klip pr. overtrædelse. Hvert klip gælder i 3 år fra gerningstidspunktet.
Nu skal man ikke tro, at bilisterne og motorcykelkører skal være i besiddelse af klippekort, som de så kører rundt med fortæller stationsleder Mogens Hansen, Ordenspolitiet i Grenaa. Nej registreringen sker automatisk, når trafikanten har vedtaget bøden for overtrædelsen, eller man ved dom er fundet skyldig i overtrædelse af færdselsloven.
Overtrædelser, der er omfattet af klippekortordningen, kan medføre betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, eller at der pålægges et kørselsforbud.



Mildere regler for den rutinerede billist
Hvis bilisten får 3 klip indenfor 3 år, sker der en betinget frakendelse af kørekortet. Det betyder at man stadig kan køre bil, men man skal op til og bestå en ny kontrollerende køreprøve, for fortsat at bevare føreretten.
Stramme regler for unge der kun har haft førerbevis i 3 år.
Hvis den nye bilist indenfor de første 3 år efter førstegangserhvervelsen overtræder reglerne og få 2 klip, bliver der pålagt kørselsforbud. Det betyder at man ikke må føre bil eller MC. før man har afsluttet/bestået en særlig køreundervisning.
Mogens Hansen hilser de nye regler i færdselsloven velkomne, og erfaringer fra udlandet viser, at antallet af færdselsulykker er faldet. I sær er uheld som følge af hastighedsovertrædelser faldet meget. Han tror, at der vil blive tildelt mange klip i begyndelsen, indtil de nye regler sidder fast i folks hukommelse, og fortsætter: Bilisten kan nemt få 3 klip på een gang. Såfremt han kører 30% for stærkt, hvor der hastighedsbegrænsninger, har barn med i bilen, der er under 15 år, som ikke anvender selen (Det er førerens ansvar, at den mindreårige bruger selen) eller foretager hassaderede overhalinger.
Mogens Hansen mener ud fra sine erfaringer, at mange vil få klip ved at køre 65 km. i timen og derover i bymæssige bebyggelser.
Spritbilister er ikke omtalt i klippekortreglerne, idet der er særlig lov herfor. Har man over 0,5 promille sprit i blodet får man en bøde. Er promillen over 1,2 får man betinget frakendelse af kørekortet og en bøde. Er promillen endnu højere følger straffen med, med frakendelse af kørekortet og evt. fængsel.
I Danmark kan man først se om de nye regler har fået den ønskede effekt, med fald i færdselsulykkerne om et års tid, når man har sammenlignet de indsamlede statistikker slutter Mogens Hansen.
Det koster et klip i kørekortet hvis du overtræder følgende forseelser:
01. Hvis du overskrider hastighedsgrænsen med mere end 30%. Det svarer f.eks. til 65 km/t i almindelige bygader og 104 km/t på en landevej.
02. Hvis du kører med for kort afstand til forankørende.
03. Hvis du kører ulovligt i nødspor.
04. Hvis du undlader at sørge for, at børn under 15 år i bilen er spændt fast i sikkerhedssele.
05. Hvis du kører over for rødt lys.
06. Hvis du overtræder reglerne om vigepligt.
07. Hvis du overtræder et overhalingsforbud.
08. Hvis du overskrider spærrelinjer ved overhaling.
09. Hvis du øger hastigheden, når andre overhaler dig.
10. Hvis du overhaler ved et fodgængerfelt.
11. Hvis du kører imod færdselsretningen.
12. Hvis du kører uforsvarlig slalom- og forbikørsel i tæt trafik.
13. Hvis du pludselig ændrer færdselsretning eller placering i vognbane og er til fare for andre trafikanter.
14. Hvis du kører venstre om et helleanlæg.
15. Hvis du kører ræs eller væddeløb på en vej.
16. Hvis du kører over jernbanespor, efter at der er givet signal til standsning.
17. Hvis du undlader at sørge for, at passagerer på mellem otte og 15 år anvender styrthjælm på motorcykel.
Stationsleder Mogens Hansen tror på at de nye regler er en god ordning, og har bilisten eller MC-køreren først fået eet klip, så tror jeg det har en stor præventiv virkning, hvor pågældende tænker sig om en ekstra gang, og fører sit motorkøretøj efter reglerne

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam