Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Nordea støtter lokal gymnast

Grenaa-gymnasten Stig Buhl Christensen fik onsdag i sidste uge overragt en check på 2.500 kr. i Nordeas afd. i Grenaa, af kundemedarbejder Irene Christensen. Oveni fulgte en sportstaske, der indeholdt træningsdragt, rygsæk, og diverse sportsudstyr.


Stig Buhl Christensen, der er 25 år, er blandt de 28 danske gymnaster, der fra september i år og 8 måneder frem tager på turne´ med De Danske Gymnastikforeningers repræsentationshold. Det skal tilføjes, at de 28 gymnaster – 14 kvinder og 14 mænd i alderen 20 – 30 år, er udvalgt blandt 250 kandidater.
Turen går verden rundt, hvor der besøges lande som Brasilien, Uruguay, Argentina, Mexico, Vietnam, Indien, Kenya, Uganda samt flere europæiske lande, hvor rejsen starter i Danmark, Tyskland og Portugal. På turen skal DGI-holdet lave omkring 150 opvisninger. Verdensturen slutter næste år den 2. juli med opvisning på GIF–Landsstævne i Haderslev.
Stig Buhl Christensen har dyrket gymnastik siden han var 9 år, og de første 10-12 år var han tilsluttet GIF-Gymnastik og de sidste 3 år har han været tilknyttet Randers Gymnastikforening både som gymnast, træner og alt-mulig-mand.
Vi ved godt en sådan rejse kræver udgifter, og Irene Christensen fortæller, at Nordea bank giver Stig sin opbakning. Vi synes det er flot, at Stig er udtaget til DGI´s Verdenshold, og som træner for forskellige gymnastikhold har han engageret sig i lokalsamfundet, hvilket fortjener et skulderklap slutter Irene Christensen.
På Nordea Banks vegne overrækker Irene Christensen en check på 2.500 kr. til gymnasten Stig Buhl Christensen.

Kilde: grenå bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam