Det er en tradition når Borger- og Arbejderforeningen indbyder til sommerfest, og denne gang bliver det i Åstrup Forsamlingshus, lørdag den 27. august.
Festen begynder kl. 18.00 og slutter hen på de små timer. Der tilbydes en lækker menu med bl.a helstegt pattegris med tilbehør. Preben Holst står for den musikalske underholdning.
Formanden Jens Henrik Bager håber på at mange af foreningens nuværende medlemmer vil møde op. I øvrigt glæder foreningen sig til i 2007 at fejre 125 års jubilæum, og bestyrelsen er allerede nu begyndt at gå i tænkeboksen omkring dette arrangement.
Tidligere var Grenaa Borger- og Arbejderforening en af de største foreninger i Grenaa, når henses til medlemstallet, og Jens Henrik Bager håber på, at udsigten til 125 års jubilæet, vil få folk til igen at melde sig ind i foreningen.
Kilde: grenå bladet
jimmi