referat fra Økonomiudvalgets ekstraordinære møde den 4. august 2005
Budget 2006 - Fastlæggelse af budgetrammer
J.nr.: 00.01 A26 Init.: hjl
of-440.doc
Sagsfremstilling:
Økonomiudvalget har i møde den 6. januar 2005 godkendt tidsplanen for udarbejdelse af budgettet for 2006 (bilag 1.a til Kasse- og regnskabsregulativet).
Det fremgår heraf, at Økonomiudvalget skal fastlægge budgetrammen på baggrund af fagudvalgenes behandling.
Efter fagudvalgenes gennemgang af det tekniske budget samt modtagelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriets udmelding om statsgaranteret udskrivningsgrundlag m.v., er der p.t. et samlet kassetræk på ca. 25 mio. kr.
Der er på den baggrund behov for justeringer både på indtægts- og udgiftssiden, hvorfor Direktionen på mødet vil fremlægge et udkast til rammer.
Formændene for de stående udvalg er indbudt til at deltage i behandlingen af punktet.
Beslutning i Økonomiudvalget den Torsdag den 4. august 2005
Fraværende: Malte Larsen efter afbud
Økonomiudvalget fastsatte følgende rammer for udvalgene:
Udvalget for teknik og miljø 12.549.399 kr.
Børne- og Kulturudvalget 97.935.023 kr.
Socialudvalget 134.995.930 kr.
Økonomiudvalget 40.306.287 kr.
Derudover har økonomiudvalget fastsat en spareblok på 3.278.239 kr., som ikke er udvalgsplaceret.
Direktionen får bemyndigelse til at foretage reguleringer, som skyldes tekniske ændringer, både i forhold til indtægter og udgifter.
Budget 2006 - Økonomiudvalgets område
J.nr.: 00.01.00 S02 Init.: hjl
of-441.doc
Sagsfremstilling:
I forbindelse med budgetlægningen for 2006 skal Økonomiudvalget foretage en gennemgang af budgetgrundlag inden for eget område.
Direktionen vil på mødet redegøre for området samt forelægge emner til reduktioner.
Beslutning i Økonomiudvalget den Torsdag den 4. august 2005
Fraværende: Malte Larsen efter afbud
Økonomiudvalget lavede følgende besparelser:
Venskabsbysamarbejde 20.000 kr.
Elevansættelse 50.000 kr.
Decentrale ramme (rådhuset) 930.000 kr.
Hvis der i forbindelse med etableringen af Norddjurs Kommune kan findes besparelser i 2006 som følge af en harmonisering på økonomiudvalgets område, vil økonomiudvalget på ny tage stilling til besparelserne.
Kilde: grenå bladet
jimmi