Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Danskerne slapper af ved grillen

Salget af luksusudstyr til haven boomer. Eksklusive grill og havetraktorer er sommerens store trends for havefolket, der vil have arbejdet hurtigt overstået og så ellers slappe af ved grillen.
Danskerne har for alvor taget udelivet til sig. Vi er vilde med den eksotiske stemning fra ferierne sydpå, og vi prøver gerne at genskabe den hjemme i haven. Så tiden i haven bliver ikke kun brugt med jord under neglene.



Det gælder om at få havearbejdet overstået så hurtigt som muligt, og så ellers slappe af ved grillen. Og det kan ses på vores indkøb i landets byggemarkeder, hvor salget af store maskiner til havearbejdet samt luksusgrill og kvalitetstilbehør eksploderer.
Trenden for havefolket er meget klar. Vi vil være ude mest muligt, og tiden skal bruges til at slappe af og nyde livet - ikke til at arbejde, fortæller kædedirektør hos Råd & Dåd, Søren Ibsen.

Europas største
Grillentusiaster

Som én af forhandlerne af de populære Weber Grill har Råd & Dåd Byggecenter i de seneste år oplevet en eksplosiv udvikling i danskernes indkøb af dyre kvalitetsgrill og tilbehør.
– Salget af eksklusive grillprodukter har været markant stigende over de seneste år - og umiddelbart ser det ud til at blive ved. I 2004 satte danskerne Europa-rekord i køb af Weber-produkter, målt pr. indbygger. Og i år har vi allerede i slutningen af juni solgt 31% mere end i hele 2004, fortæller Søren Ibsen.

Havetraktor
i villahaven

Han oplever, at danskerne ved siden af de luksuriøse grillprodukter samtidig investerer flere og flere penge i større maskiner, der skal lette arbejdet i haven.
– Danske villaejere køber klart flere og større maskiner til havearbejdet end for blot få år siden. Ikke fordi vi har fået mere havearbejde, men fordi det helst skal overstås hurtigt, så vi kan slappe af i stedet. Det kan vi bl.a. se ved, at der i løbet af det seneste år er kommet et stort marked for havetraktorer. Går vi bare et år eller to tilbage, fandtes der praktisk talt ikke en havetraktor i en villahave i Danmark. Men i løbet af det seneste år har vi set flere og flere villaejere investere i traktorer, slutter Søren Ibsen.
– Danskerne er grill-entusiaster om en hals, og det kan man tydeligt mærke ude i landets mange byggemarkeder, hvor salget af eksklusive grill-produkter er markant stigende.

Kilde: grenå bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam