Dagsorden til Økonomiudvalgsmøde den 2. august 2005
1. Regulering af tilskud og udligning m.v. til afregning i 2005
J.nr.: 00.01 Ø36 Init.: hjl
of-439.doc
Sagsfremstilling:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fremsendt udmelding om regulering af tilskud i 2005 (midtvejsregulering af tilskud og udligning m.v.).
Udmeldingen viser, at kommunen netto skal betale 1.224.000 kr. Beløbet afregnes i oktober kvartal 2005 med en tredjedel i hver måned.
Bevillingsmæssigt var der i budgettet afsat 329.000 kr. som afregning vedrørende det skrå skatteloft, men udmeldingen viser, at der skal afregnes 324.000 kr., mens der ikke er afsat budgetbeløb for de øvrige reguleringsposter.
På baggrund af ovennævnte ansøges der om en tillægsbevilling for 2005 på 895.000 kr. (netto merudgift) til bevillingsniveauet hovedkonto 7 og 8.
Specifikation af beløbet fremgår af bilag i sagen.
Økonomichefen indstiller, at der meddeles bevilling i det ansøgte omfang, og at beløbet finansieres af de likvide midler.
2. Kommunalreform - Overdragelse af skatte- og inddrivelsesopgaverne til staten
J.nr.: 00.18.04P27 Init.: mc
ok-267.doc
Sagsfremstilling:
I forbindelse med overdragelsesopgaverne til staten har Nørre Djurs Kommune og Skatteministeriet indgået vedlagte aftaler om:
• Overførsel af medarbejdere til staten.
• Overførsel af aktiver samt rettigheder og pligter.
Kommunaldirektøren anbefaler, at aftalerne underskrives.
3. Boligselskabet Gl. Rimsøvej / Boligselskabet Glesborg - Regnskab 2004
J.nr.: 03.07S55 Init.: cl
ok-264.doc
Sagsfremstilling:
Randersegnens Boligforening fremsender regnskaber for 2004 vedrørende:
• Boligselskabet Gl. Rimsøvej, Valmuevej 1-19, Glesborg, omfattende 10 lejemål.
• Boligselskabet Glesborg, Gl. Rimsøvej 12, Glesborg, omfattende 6 lejemål.
I henhold til Økonomi- og Erhvervsministeriets lovbekendtgørelse nr. 664 af 8. august 2002 om boliger for ældre og personer med handicap, 23, stk. 3, skal årsregnskab tillige med revisors beretning og udskrift af revisionsprotokollen indsendes inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning til kommunalbestyrelsens godkendelse.
Revisionen, der udføres af statsautoriserede revisorer KPMG C. Jespersen,
• er udført i henholdt til By- og Boligministeriets instruks af 13. december 2000 om revision af almene boligorganisationers regnskaber, og
• at revisionen ikke har givet anledning til forbehold.
Kommunaldirektøren indstiller, at regnskaberne 2004 godkendes.
4. Randersegnens Boligforening - Beboerindskud
J.nr.: 03.11.00 Init.: cl
ok-263.doc
Sagsfremstilling:
Randersegnens Boligforening fremsender ansøgning om forhøjelse af beboerindskud til minimum 15.000 kr. for afdelinger beliggende i Nørre Djurs Kommune
• afdeling 135 - Gjerrild/Ginnerup
• afdeling 136 - Ørum
• afdeling 138 - Glesborg/Ramten
Oversigt over gældende beboerindskud beror i sagen.
I bekendtgørelse nr. 1103 af 13. december 2000 om drift af almene boliger m.v., § 55, anføres:
”Må det antages, at indestående beboerindskud eller depositum ikke vil kunne dække lejernes forpligtelser over for afdelingen, herunder udgifter i forbindelse med det lejedes fraflytning, kan den almene boligorganisation forhøje indskuddet eller depositummet med virkning for nye lejere. Forhøjelsen forudsætter kommunalbestyrelsens godkendelse.”
Kommunaldirektøren indstiller, at ansøgningen imødekommes.
5. Randersegnens Boligforening - Regnskab 2004
J.nr.: 03.11.02S55 Init.: cl
ok-265.doc
Sagsfremstilling:
Randersegnens Boligforening fremsender regnskab for året 2004 vedrørende:
• Afdeling 135 Ginnerup/Gjerrild (Sunddalvej, Stokkebro, Troldhøjvej).
• Afdeling 136 Ørum (Gornsvej, Dystrupvej).
• Afdeling 138 (Glesborg (Gl. Rimsøvej, Kornblomstvej, Idrætsvej, Søbakken).
I medfør af bekendtgørelse nr. 1103 af 13. december 2000 om drift af almene boliger, § 70, stk. 1, skal regnskab, årsberetning og udskrift af revisionsprotokol indsendes 6 måneder efter regnskabsårets afslutning til den tilsynsførende kommunalbestyrelse.
Revsionen, der udføres af statsautoriserede revisorer KPMG C. Jespersen,
• er udført i henhold til By- og Boligministeriets instruks af 13. december 2000 om revision af almene boligorganisationers regnskaber, og
• at revisionen ikke har givet anledning til forbehold.
Kommunaldirektøren indstiller, at regnskabet godkendes.
6. Grenaa Andelsboligforening - Regnskab 2004
J.nr.: 03.11.02S55 Init.: cl
ok-268.doc
Sagsfremstilling:
Grenaa Andelsboligforening fremsender regnskab for året 2004 vedrørende:
• Afdeling 6, Bønnerup Strand (Møllevangen 6-12).
• Afdeling 7, Gjerrild/Fjellerup/Glesborg (Hestehavevej 7A-9C, P. Møllersvej 2A-4C, Kornblomstvej 15A-19F.
• Afdeling 8, Voldby (Søndervang 2-38).
• Afdeling 9, Bønnerup Strand (Åvangen 1-26).
• Afdeling 11, Fjellerup (Gartnerengen 1-33).
• Afdeling 13, Bønnerup Strand (Færingevej 4-38).
I medfør af lovbekendtgørelse nr. 1103 af 13. december 2000 om drift af almene boliger, § 70, stk. 1, skal regnskab, årsberetning og udskrift af revisionsprotokol indsendes 6 måneder efter regnskabsårets afslutning til den tilsynsførende kommunalbestyrelse.
Revisionen, der er udført af statsautoriseret revisor Revision Øst,
• er udført i henhold til By- og Boligministeriets instruks af 13. december 2000 om revision af almene boligorganisationer, og
• at revisionen ikke har givet anledning til forbehold for så vidt angår afdelingerne 6, 7, 8 9 og 11.
Revisionen har til afdeling 13 (Færingevej) følgende bemærkning: “På grund af udlejningsvanskelighederne har vi taget forbehold for fortsat drift i vores påtegning på afdelingsregnskabet”.
Kommunaldirektøren indstiller, at regnskabet godkendes.
7. Forsikringsaftale - KommuneForsikring A/S
J.nr.: 82.00.00 Init.: cl
ok-266.doc
Sagsfremstilling:
Nørre Djurs Kommunes forsikringsaftale med KommuneForsikring/Kommunernes Arbejdsskadeforsikring udløber den 31. december 2005, og skal som udgangspunkt udbydes i 2005 til ikrafttrædelse den 1. januar 2006.
Ydelsen er EU-udbudspligtig, og den normale aftalelængde er typisk 5 år.
KL har den 25. april 2005 til alle kommuner fremsendt et notat om udbud af forsikringer i forbindelse med opgave- og strukturreformen.
Notatets konklusion er, at KL ikke har kunnet indgå en aftale med Konkurrencestyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet med accept af, at kommunerne kan forlænge eksisterende kontrakter i 1 år, og udskyde EU-udbudet fra 2005 til 2006 med henblik på ny aftale gældende fra 1. januar 2007.
I borgmesterkontorets notat – der beror i sagen – udbud af forsikringer i forbindelse med kommunalreformen nævnes en række forhold, der indikerer, at det vil være uhensigtsmæssigt at gennemføre EU-udbud for 1 år (2006), og undladelse af at gå i EU-udbud er en overtrædelse af intentionerne i EU-udbudsdirektivet.
Den mest hensigtsmæssige løsning er, at de kommuner, der indgår i den nye Norddjurs Kommune forlænger forsikringsaftalen med KommuneForsikring 1 år, hvilket giver Norddjurs Kommunes Sammenlægningsudvalg mulighed for at vurdere det samlede forsikringsberhov i et EU-udbud i 2006 med virkning fra 1. januar 2007.
Den politiske styregruppe for Norddjurs Kommune har på mødet den 23. juni 2005 godkendt, at der tages kontakt til KommuneForsikring med henblik på forlængelse af forsikringsaftalen for tidsrummet 1. januar – 31. december 2006.
Borgmesterkontoret har den 9. juni 2005 anmodet KommuneForsikring om en forlængelse af den eksisterende aftale frem til den 31. december 2006.
KommuneForsikring har den 20. juni 2005 fremsendt tilbud på forlængelse af Nørre Djurs Kommunes forsikringsaftale i 2006, og forsikringsaftalen tilbydes forlænget til uændret præmie bortset fra den årlige indeksregulering; endvidere vil den indgåede bonusaftale for indeværende aftaleperiode, der udløber 31. december 2005, ophøre, selvom der måtte indgås en aftale om forlængelse.
I henhold til ”Vedtægt for styrelsen af de kommunale anliggender i Nørre Djurs Kommune”, § 11, er det økonomiudvalget, der fastsætter regler om kommunens forsikringsforhold.
Kommunaldirektøren indstiller, at tilbudet fra KommuneForsikring godkendes.
8. Forslag til Fællesregulativ for private almene vandforsyninger.
J.nr.: 13.02.03 P24 Init.: kes
utm-212.doc
Sagsfremstilling:
Der er udarbejdet forslag til nyt fællesregulativ for de private almene vandforsyninger.
Forslaget er stort set identisk med Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 2003, men justeret i forhold til Foreningen af Vandværker i Danmark, FVD´s bemærkninger og med lidt lokale tilføjelser.
Regulativet indeholder alene bestemmelser om forhold mellem vandværket og dets interessenter/ forbrugere.
Udarbejdelse af forslaget med ændringer og tilføjelser er foretaget i samarbejde med Grenaa og Rougsø Kommuner, med henblik på at lette overgangen til Norddjurs Kommune. Det er planen, at Grenaa og Rougsø kommuner også gennemfører godkendelsesproceduren i løbet af sommeren 2005.
Regulativforslaget har været i høring i 8 uger frem til 9. maj 2005 ved samtlige private almene vandværker i kommunen. Der er indkommet én bemærkning, som ikke har givet anledning til ændringer.
Endvidere er der givet orientering på generalforsamlingen i Foreningen af Vandværker i Nørre Djurs Kommune den 18. april 2005, og forslaget har ad 2 omgange været drøftet i foreningens bestyrelse, senest på bestyrelsesmødet den 9. juni 2005.
Regulativet kan træde i kraft efter kommunalbestyrelsens godkendelse.
Regulativforslaget beror i sagen.
Teknisk chef indstiller, at forslag til Fællesregulativ for Private Almene Vandforsyninger i Nørre Djurs Kommune godkendes med ikrafttrædelse pr. 1. oktober 2005.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 23-06-05
Fraværende: Ingen
Indstillingen anbefales.
9. Projekt 350.010 Iværksætterhus og IT formidlet vidensservice i Ørum Aktiv Center/Nybygning af folkebibliotek
J.nr.: 82.20.01 S05 Init.: hjl
bk-171.doc
Sagsfremstilling:
Kommunalbestyrelsen har i møde den 5. februar 2004 givet en anlægsbevilling på 550.000 kr. til indretning af midlertidig bibliotek i Ørum Aktiv Center, flytning af biblioteket fra Åbrovej 44, indkøb af inventar samt projektforslag til nyt bibliotek.
Med baggrund i tidligere tilkendegivelser i Børne- og Kulturudvalget, har det nedsatte byggeudvalg arbejdet videre med den vision, der blev skabt for 10 år siden, hvorefter centret skulle være andet og mere end en idrætshal.
Resultatet er blevet en permanent biblioteksløsning i Ørum Aktiv Center samt etablering af iværksætterhus og IT-formidlet vidensservice.
Formålet med projektet er bevidst at udvikle Ørum Aktiv Center som et multifunktionelt medborgerhus, et “community centre”, hvor de forskellige dele, aktiviteter og tilbud inspirerer og støtter hinanden på kryds og tværs, hvorved der skabes et levende og aktivt miljø for borgere, foreninger, iværksættere og virksomheder. Enkeltdelene, som griber ind i hinanden er:
• Iværksætterhus, en “rugekasse” for iværksættere, som kombineres med:
• Bibliotek med udvidet on-line vidensformidling, vejledning og rådgivning med anvendelse af avanceret IT, som kombineres med:
• Folkeskolen i forbindelse med UEA (Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering).
I det hele taget er det tanken at etablere et “udstillingsvindue” for Norddjurs regionen, dvs. et levende miljø som indbyder til at borgerne og virksomheder bruger stedet på forskellige måder, og samtidig bidrager til nye aktiviteter på stedet. Centret skal både forstås som en støttefunktion og samlingspunkt for den civile og frivillige sektor (kultur- og idrætsforeninger, studiegrupper osv.), og som et sted hvor iværksættere og virksomheder kan få vidensservice, opbygge netværk, fælles aktiviteter m.v.
Projektet er budgetteret til en samlet anlægsudgift på 5.600.000 kr.
Som led i finansieringen af projektet er der opnået tilsagn om
1. Anlægstilskud på 1.250.000 kr. fra Lokale- og Anlægsfonden,
2. Anlægstilskud på 1.860.004 kr. fra EU´s regionalfondsmidler, og
3. Driftstilskud på 392.509 kr. fra EU´s regionalfondsmidler.
Der er knyttet en række betingelser til de anførte støttebeløb, herunder bl.a., at der pr. 1. november 2005 er afholdt og betalt minimum 25% af de samlede budgetterede udgifter. Tilsvarende skal minimum 50% af de samlede udgifter være afholdt og betalt pr. 1. maj 2006 og 75% pr. 1. november 2006.
Det bemærkes herudover, at projektet er omfattet godkendelsesordningen, jfr. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1045 af 29. oktober 2004 om godkendelse af iværksættelse af kommunal anlægsvirksomhed i 2005.
På baggrund af ovennævnte ansøges der om tillæg til anlægsbevillingen på 5.600.000 kr. i udgift (udgiftsbevillingen udgør herefter 6.150.000 kr. inkl. den midlertidige biblioteksindretning) og 3.110.000 kr. i indtægt (de to anlægstilskud).
Der ansøges tillige om tillæg til rådighedsbeløb for 2005 på 1.466.000 i udgift (således at rådighedsbeløbet for 2005 udgør i alt 1.766.000 kr.), samt 465.000 kr. i indtægt.
Nettoforskellen, 1.001.000 kr. (1.466.000 kr. minus 465.000 kr.) foreslås finansieret af kassebeholdningen. Når indtægtsbevillingen ikke er større skyldes det, at der i 2005 alene udbetales 25% af tilskudsbeløbet på de 1.860.004 kr.
Rådighedsbeløbene for 2006 vil blive justeret i overensstemmelse med de nukendte forhold omkring anlægsudgifter og anlægsindtægter.
Forvaltningsdirektøren indstiller, at der meddeles bevillinger som ansøgt og at byggeriet udbydes i indbudt licitation i fagentrepriser.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget - Ekstraordinært den 30. juni 2005
Fraværende: Ingen
Anbefales.
10. EU-Projektet "Iværksætterhus og IT formidlet vidensservice i Ørum Aktiv Center" - ANLÆGSDELEN
J.nr.: 82.20.01 Init.: hjl
bk-173.doc
Sagsfremstilling:
Kommunalbestyrelsen har i møde den 5. februar 2004 givet en anlægsbevilling på 550.000 kr. til indretning af midlertidig bibliotek i Ørum Aktiv Center, flytning af biblioteket fra Åbrovej 44, indkøb af inventar samt projektforslag til nyt bibliotek.
Med baggrund i tidligere tilkendegivelser i Børne- og Kulturudvalget, har det nedsatte byggeudvalg arbejdet videre med den vision, der blev skabt for 10 år siden, hvorefter centret skulle være andet og mere end en idrætshal.
Resultatet er blevet en permanent biblioteksløsning i Ørum Aktiv Center samt etablering af iværksætterhus og IT-formidlet vidensservice.
Formålet med projektet er bevidst at udvikle Ørum Aktiv Center som et multifunktionelt medborgerhus, et “community centre”, hvor de forskellige dele, aktiviteter og tilbud inspirerer og støtter hinanden på kryds og tværs, hvorved der skabes et levende og aktivt miljø for borgere, foreninger, iværksættere og virksomheder. Enkeltdelene, som griber ind i hinanden er:
• Iværksætterhus, en “rugekasse” for iværksættere, som kombineres med:
• Bibliotek med udvidet on-line vidensformidling, vejledning og rådgivning med anvendelse af avanceret IT, som kombineres med:
• Folkeskolen i forbindelse med UEA (Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering).
I det hele taget er det tanken at etablere et “udstillingsvindue” for Norddjurs regionen, dvs. et levende miljø som indbyder til at borgerne og virksomheder bruger stedet på forskellige måder, og samtidig bidrager til nye aktiviteter på stedet. Centret skal både forstås som en støttefunktion og samlingspunkt for den civile og frivillige sektor (kultur- og idrætsforeninger, studiegrupper osv.), og som et sted hvor iværksættere og virksomheder kan få vidensservice, opbygge netværk, fælles aktiviteter m.v.
Som et led i finansieringen af projektet har der været fremsendt ansøgning til mål 2 programmet i Århus Amt på 4.426.000 kr. til dækning af udgifter afholdt i forbindelse med gennemførelse af projektet, nærmere bestemt opførelse af ny bygning på det nye projekt.
Erhvervs- og Byggestyrelsen har den 6. juni 2005 meddelt bevilling af et tilskud på 1.860.04 kr. af EU´s regionalfondsmidler til overgangsområder.
Støttebeløbet udgør 42% af det ansøgte beløb, da Århus Amt ikke har tilstrækkelige midler til rådighed til offentlige udviklingsprojekter.
Forvaltningsdirektøren indstiller, at tilsagnet om støtte tages til efterretning, og at detailprojektering iværksættes.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget - Ekstraordinært den 30. juni 2005
Fraværende: Ingen
Anbefales.
11. EU-Projektet "Iværksætterhus og IT formidlet vidensservice i Ørum Aktiv Center" - UDVIKLINGSDELEN
J.nr.: 82.20.01 Init.: hjl
bk-172.doc
Sagsfremstilling:
Kommunalbestyrelsen har i møde den 5. februar 2004 givet en anlægsbevilling på 550.000 kr. til indretning af midlertidig bibliotek i Ørum Aktiv Center, flytning af biblioteket fra Åbrovej 44, indkøb af inventar samt projektforslag til nyt bibliotek.
Med baggrund i tidligere tilkendegivelser i Børne- og Kulturudvalget, har det nedsatte byggeudvalg arbejdet videre med den vision, der blev skabt for 10 år siden, hvorefter centret skulle være andet og mere end en idrætshal.
Resultatet er blevet en permanent biblioteksløsning i Ørum Aktiv Center samt etablering af iværksætterhus og IT-formidlet vidensservice.
Formålet med projektet er bevidst at udvikle Ørum Aktiv Center som et multifunktionelt medborgerhus, et “community centre”, hvor de forskellige dele, aktiviteter og tilbud inspirerer og støtter hinanden på kryds og tværs, hvorved der skabes et levende og aktivt miljø for borgere, foreninger, iværksættere og virksomheder. Enkeltdelene, som griber ind i hinanden er:
• Iværksætterhus, en “rugekasse” for iværksættere, som kombineres med:
• Bibliotek med udvidet on-line vidensformidling, vejledning og rådgivning med anvendelse af avanceret IT, som kombineres med:
• Folkeskolen i forbindelse med UEA (Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering).
I det hele taget er det tanken at etablere et “udstillingsvindue” for Norddjurs regionen, dvs. et levende miljø som indbyder til at borgerne og virksomheder bruger stedet på forskellige måder, og samtidig bidraget til nye aktiviteter på stedet. Centret skal både forstås som en støttefunktion og et samlingspunkt for den civile og frivillige sektor (kultur- og idrætsforeninger, studiegrupper osv.), og som et sted hvor iværksættere og virksomheder kan få vidensservice, opbygge netværk, fælles aktiviteter m.v.
Som et led i finansieringen af projektet har der været fremsendt ansøgning til mål 2 programmet i Århus Amt på 934.000 kr. til dækning af udgifter afholdt i forbindelse med gennemførelse af projektet, nærmere bestemt ansættelse af personale, indkøb af udstyr m.v. i perioden indtil 30. juni 2007.
Erhvervs- og Byggestyrelsen har den 6. juni 2005 meddelt bevilling af et tilskud på 392.509 kr. af EU´s regionalfondsmidler til overgangsområder.
Støttebeløbet udgør 42% af det ansøgte beløb, da Århus Amt ikke har tilstrækkelige midler til rådighed til offentlige udviklingsprojekter.
Forvaltningsdirektøren indstiller, at tilsagnet om støtte tages til efterretning, og at driftsudgifterne såvel som støttebeløbet indregnes i budgetterne for henholdsvis 2006 og 2007. For så vidt angår 2005 ansøges der om en tillægsbevilling på 92.000 kr. til funktion 0.05 Ubestemte formål. Tillægsbevillingen foreslås finansieret af kassebeholdningen idet dog bemærkes, at den kommunale medfinansiering søges inddækket via tilskud fra andre fonde.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget - Ekstraordinært den 30. juni 2005
Fraværende: Ingen
Anbefales.
12. Stenvadcentret - takster til mellemkommunale afregninger
J.nr.: 15.20 Init.: IHM
su-285.doc
Sagsfremstilling:
I forhold til aktivering på Stenvadcentret har Stenvadcentret i henhold til kontrakten mulighed for at sælge pladser til andre kommuner såfremt der er mere kapacitet end Nørre Djurs Kommune selv kan finde anvendelse for.
Økonomiafdelingen har derfor beregnet følgende takster for mellemkommunale afregninger vedrørende brug af Stenvadcentret gældende for 2005.
Årstakst kr. 60.673,00
Månedstakst kr. 5.056,00
Ugetakst kr. 1.167,00
Dagstakst kr. 243,00
Forvaltningsdirektøren indstiller, at taksterne godkendes.
Beslutning i Socialudvalget den 16. juni 2005
Fraværende: Ingen
Anbefales.
13. Sygedagpenge
J.nr.: 16.19.02 Init.: IHM
su-295.doc
Sagsfremstilling:
I henhold til beslutning tages ordningen op til vurdering nu hvor der er forløbet et år fra stillingens oprettelse.
Med oprettelsen af stillingen sidste år anses normeringen nu for at kunne hænge sammen i afdelingen.
I årets løb har det været muligt at styre merarbejdet og der er ikke udbetalt løn for merarbejde.
Det har været muligt at fastholde de gode resultater, som er opnået gennem de senere års intensive arbejde på området, målt på
• antal sager over 52 uger (mål: max. 10 sager)
• antal sager over 26 uger (mål: max. 30 % af sagerne)
• gennemsnitlig varighed. (mål: max. 26 uger)
Det var forventningen, at stillingen kunne finansieres ved mindreudgifter på området.
Dette har holdt stik.
I forhold til det oprindelige budget er der brugt 1.075.000 kr. mindre i 2004.
Det fremgår af Beskæftigelsesministeriets benchmarking på sygedagpengeområdet, at Nørre Djurs Kommune skulle bruge 1.019.778 kr. (sv. t. 13,3 %) mere om året, hvis kommunens sygedagpengemodtagere var sygemeldt i lige så lang tid som i sammenligningskommunerne.
Det skal herudover bemærkes, at Folketinget har vedtaget ny lov på sygedagpengeområdet med virkning fra 1. juli 2005.
Loven indebærer et betydeligt administrativt merarbejde, som kommunerne kompenseres for gennem forøgede generelle tilskud.
I 2005 vil dette tilskud på landsplan udgøre 35 mio. kr. og fremover 50 mio. årligt.
Forvaltningsdirektøren indstiller på ovenstående baggrund, at stillingen fortsætter uændret.
Beslutning i Socialudvalget den 16. juni 2005
Fraværende: Ingen
Anbefales.
14. Eventuelt
J.nr.: Init.: mc
ok-260.doc
Sagsfremstilling:
15. LUKKET MØDE - Meddelelser fra formanden
J.nr.: Init.: mc
ok-261.doc
Sagsfremstilling:
16. LUKKET MØDE - Eventuelt
J.nr.: Init.: mc
ok-262.doc
Sagsfremstilling:
Kilde: Kirsten Krogh [KMK@NR-DJURS.DK] Nørre Djurs Kommune
jimmi