Efter en flot start, ved åbningen i august 2004,
blev det besluttet at banen skulle have ro i
vintermånederne det første år.
Da målet for Djurs Golf Pay and Play er høj kvalitet og at blive det bedste Pay and Play i Danmark i løbet af 3 år, har det vist sig at være en rigtig beslutning. Golfbanen er nu i 2005 i meget flot stand, hvilket har resulteret i, at den hver dag besøges af rigtig mange interesserede.
Ejerne har besluttet at markedsføre Djurs Golf Pay and Play som Djurslands nye attraktion.
I disse dage besøges banen af turister i stort tal - danske, norske, tyske o.s.v. Dog er det særdeles glædeligt at også mange fra lokalområdet finder vej til Djurs Pay and Play.
Også mange firmaer fra Århus, Randers, Grenaa, ja iøvrigt fra hele Djursland har valgt at lade både personale og forretningsforbindelser få en oplevelse på Djurs Golf.
Den daglige leder af banen, der i øvrigt selv er en habil golfspiller, er altid klar med undervisning og gode råd, hvilket vi har erfaret er meget populært.
Grunden til den store tilstrømning til Djurs Golf Pay and Play kan måske ses i at der ikke kræves medlemsskab. For et rimeligt beløb kan der lejes udstyr og man kan spille golf fra solopgang til solnedgang. På Djurs Golf Pay and Play er det muligt at købe årskort, hvilket mange naturligvis har benyttet sig af.
Kilde: grenå bladet
jimmi