Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

»Tidens Spor« i Baunhøj Mølle

Den næste kunstudstilling i Baunhøj Mølle kaldes
for »Tidens spor«, og det er en meget utraditionel udstilling med 6 proffesionelle billedkunstnere.
Den kan ses fra 29. juli til 21. august. Ketty Steffensen, der har ansvaret for udstillingens ophæng m.v., fortæller, at udstillingen virkelig vil sætte sine »spor« i møllen i bogstaveligste forstand.


Det er en gruppe kunstnere, der specielt er inviteret til at udstille sammen, først i Bispegården i Kalundborg, hvorfra udstillingen nu flyttes til Baunhøj Mølle.
Væveren Anette Juel viser skulpturel billedkunst. Billedkunstneren Kis Nellemann viser sine arbejder i billeder med farver og groft papir. Tekstilkunstneren Anette Jersild viser bl.a. sine vævninger med mere. Billedkunstneren Grete Balle viser sine meget rustikke og stoflige værker. Maiken Monnerup har sine malerier med og Jens Chr. Jensen viser sine meget spændende skulpturer, hvor materialerne er hentet de mærkeligste steder.
Alle kunstnere har gennem årene været meget aktive med bl.a. tekstilkunst på højt niveau eller mere bredspektret indenfor tekstil, maleri og skulptur.
Det, at »sætte spor« og »Inddrage spor« skal tages helt alvorligt, og det vil være en udstilling med en klar forholden sig til det at eksperimentere, livslangt og søgende. Her får publikum en udfordring med indlevelse, respekt og nysgerrighed slutter Ketty Steffensen.
Der er fernisering i Baunhøj Mølle fredag den 29. juli kl. 19.00 til 21.00.

Kilde: grenå bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam