Danmarkspremiere på fredag i Kino Grenaa men snigpremiere på onsdag for pigerne ,
Filmen »Veninder« – Hva´ fanden snakker de om! Har premiere i Kino i Grenaa, og snigpremiere onsdag den 27. juli kl. 20.00 med en festlig »Tøseaften«
hvor 1 glas vin, vand eller øl er incl. den lave billetpris.
Filmen »Veninder« er en hyldest til den voksne moderne kvinde, som vi kender hende fra den virkelige verden. Filmen er fuld af liv og engagement, nysgerrig efter at forstå kærligheden, mændene og sig selv, ivrig efter at dele sine historier og tanker med hinanden. Det bliver sjovt og smerteligt. Genkendeligt for kvinder og en øjenåbner for mænd.
Denne rene danske film er instrueret af Charlotte Sachs Bostrup, der bl.a. er kendt for sine instruktioner Anja og Viktor og Kærlighed ved første Hik, Familien Gregersen med flere.
Filmens historie er den, at fire veninder tager i sommerhus i Tisvilde for at fejre den enes fødselsdag. De er skønne på hver sin måde, velformulerede, usentimitale, og med en god portion selvindsigt og humor. De er alle forskellige steder i forhold til kærligheden.
Arlette er nyskilt og aner ikke hvordan hun skal klare sig på single-markedet. Line elsker sin mand, der er afvændet alkohol-misbruger og ved at drive hende til vanvid. Camilla er glad for sin familie, men håbløs forelsket i sin gifte elsker og den evige single, Dorte, er faldet pladask for en italiensk delikatessehandler.
I løbet af weekenden arbejder Arlette hårdt på at score på Bistroen med professionel hjælp fra Dorte. – Lines mand laver drama over telefonen, men dukker op om lørdagen med en overraskelse, – Camilla sniger sig af sted for at mødes med sin hemmelige elsker og... Det bliver et døgn, hvor alt bliver vendt og drejet og analyseret, og da veninderne skilles søndag, har de alle udviklet sig en smule, oplevet en del, og talt en masse.
Så – køb billet til din bedste veninde nu!
Kilde: grenå bladet
jimmi