Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Tidssvarende sengeafsnit på sygehuset

Sengeafsnittet på Grenaa Sygehus bliver mere tidssvarende efter at amtsrådet på sit seneste møde bevilgede i alt 3,5 mio. kroner til Grenaa Sygehus.
Pengene skal bl. a. bruges til fysiske ændringer på sygehuset, hvor det gamle sengeafsnit bliver bygget om til et splinternyt og tidssvarende afsnit, ligesom der foretages ombygninger i skadefunktionen, laboratoriet og personalekantinen.
1,1 mio. kroner går til etablering af et fuldt dækkende brandalarmeringssystem, der bl. a. skal bringe sygehuset på forkant i forbindelse med udlejning af dele af sygehuset, idet reglerne foreskriver, at der skal tages stilling til brandforhold og alarmeringssystemer hver gang et nyt areal tages i brug.


1,6 mio. kroner skal dække indkøb af medicoteknisk udstyr i forbindelse med bl. a. elektronisk overførsel af røntgenbilleder og tilpasning af operationsstuer.
Renoveringen af sengeafsnittet og installationen af brandalarmeringssystemet kommer til at foregå på samme tid, fortæller teknisk chef Niels Hosie, der oplyser, at den detaljerede planlægning forventes at falde på plads i løbet af efteråret.
Amtsrådet har tidligere bevilget 11.5 mio. kroner til Randers Centralsygehus/Grenaa Sygehus i forbindelse med fysiske ændringer af Grenaa Sygehus. De 3.5 mio. kroner dækker bl. a. merudgifter i forbindelse med ombygningen.

Kilde: grenå bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam