Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Repræsentantskabs-møde afholdt i NRGi

NRGi a.m.b.a.’s øverste myndighed, repræsentantskabet, har på sit ordinære årsmøde besluttet en yderligere forcering af kabellægningen. Og så lægges der op til, at en omdannelse til et aktieselskab bliver et valgtema, når der skal vælges nye repræsentantskabsmedlemmer i 2006.

Formanden Jørgen Katholm, Grenaa, glædede sig i bestyrelsens mundtlig beretning bl.a. over koncernens flotte resultat, hvor året 2004 viser et overskud på næsten 870 mio. kr. I dette beløb er der dog en stor del provenu fra salget af ELSAM-aktierne. Vigtigt er det derfor at se, at den ordinære drift præsterer et overskud på omkring 60 mio. kr., hvor det i 2003 var på 12 mio. kr.
Forsamlingen godkendte omfattende ændringer af selskabets vedtægter. Ændringerne giver bl. a. bestyrelsen en større økonomisk dispositionsret, valgperioden for bestyrelsesmedlemmer er nedsat til 2 år, og den hidtidige aldersbegrænsning på 70 år for valg til repræsentantskab og bestyrelse er bortfaldet.
Selskabet har ved salg af sine ELSAM-aktier fået tilført et provenu på ca. 1,9 mia. kr., og repræsentantskabet drøftede indgående, hvorledes denne store kapital skulle disponeres.
Der fremkom mange forslag, og bestyrelsen vil til det næste ordinære møde i november konsekvensberegne nogle af forslagene, hvorefter repræsentantskabet tager stilling. Det blev dog besluttet at:
– Kabellægningen af 0,4 og 15 kV nettet fremrykkes, sådan at nettet af hensyn til forsyningssikkerheden forventes kabellagt i løbet af 5 år.
– Kapitalen i øvrigt forvaltes ud fra nærmere beskrevne forudsætninger. Centralt er det, at hovedstolen bevares. – Investerings- og udviklingsprojekter i øvrigt baserer sig på almindelige forretningsmæssige principper.
– Efter repræsentantskabsvalget i 2006 tages der stilling til, om NRGi skal omdannes til et aktieselskab, og om der skal udstedes aktiebreve til ejerne/forbrugerne.

Kilde: grenå bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam