Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Sommerlejr på Lærkereden

Fra d. 4.-7. juli var 40 børn i alderen 6-10 år på lejr på Lærkereden i Grenå. De fleste af børnene kommer fra det nordlige Djursland med Grenå og Fjellerup som de steder, der kom flest fra.

Det blev fire skønne dage med masser af dejligt lejrliv med fællesskab omkring leg, løb, snobrød, underholdning, andagter og bibelfortælling. Alt sammen i Lærkeredens hyggelige ramme og det meste af tiden i skønt solskin.



Alle deltagere på lejren. 75 i alt med børn, ledere og lederbørn
To gange om dagen blev der badet på livet løs. De første dage var der skønne bølger at vælte sig i.

For mange af de mindste børn er så mange dage med fuld aktivitet og overnatninger borte fra mor og far en stor udfordring, men det klarede de i stiv arm.

H.C. Andersen året havde også sat sit aftryk på lejren med et eventyrløb, hvor børnene i fællesskab måtte arbejde hårdt for at komme igennem prøver. Én af de mere populære poster var i køkkenet, hvor Alis-Rose var klædt ud som heksen fra Hans og Grete, og bagte pandekager til dem, der kunne levere et eventyr.

Den uundgåelige lejravis blev præsenteret af Søren Jørgen og Jørgen Søren, som havde byttet deres karriere som tryllekunstnere ud med ønsket om at komme med til næste MGP. Børnene var vist noget i tvivl om det ville lykkes…

Lejrdeltagerne fik undervejs bibelfortællinger om fire personer fra Bibelen, der havde det til fælles, at de mødte Jesus. Det blev afgørende øjeblikke for de vidt forskellige personer: Den blinde fra samfundets bund, den upopulære tolder, den bange farisæer og den unge kristenforfølger, Paulus. For dem alle betød mødet en forandring i deres liv. Jesus viste gennem situationerne, at han kender og elsker det enkelte menneske og ønsker at møde os, der hvor vi er.

Lejren blev sluttet af med en samling med forældre og søskende, som blev præsenteret for højdepunkter fra dagene. Der var mødt rigtig mange frem, som også støttede lejrens økonomi ved at købe lodder til lotteriet, som det lokale forretningsliv i Grenå og Glesborg flot havde sponsoreret gevinster til.

Dagen efter afslutningen begyndte en ny lejr, juniorlejren, som er for børn og unge i alderen 10-14 år. Børnelejren ligger også næste år fra mandag til torsdag i uge 27.

Lejren var arrangeret under DFS, Danmarks folkekirkelige søndagsskoler.

Kilde: Kaj Markussen

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam