Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Stort kræmmermarked ved Grenaa Havn

Traditionerne lever ved Andedammen
Grenaa IF Håndbold fortsætter traditionen med Kræmmermarked v/Grenaa Havn - i år løber markedet af stablen den 14. - 17. juli. Mere end 100 kræmmere fra nær og fjern har meldt deres ankomst.
Kræmmermarked er naturligvis andet og mere end blot handel med alt hvad hjertet kan begære fra t-shirts til parfume over spegepølser til antikviteter og gamle sager. GIF Håndbold har i ølteltet arrangeret en bred vifte af underholdning:


Klovnen Karl Oskar underholder i teltet både lørdag og søndag - begge dage kl. 15.00. Karl Oskar kan ikke snakke i en mikrofon, uden at han næsten kommer til at sluge den. Han kan ikke vinke, uden at tommelfingeren sætter sig fast i øjet. Og så har Karl Oskar en exceptionel evne til at tabe bukserne uden selv at opdage det. Trods dette har Karl Oskar Klovn et ualmindeligt godt humør.
Måske er det det som gør, at han helt tilfældigt kommer til at udføre de mest mærkværdige bedrifter. Uden selv at have planlagt eller forstået noget som helst.

Per og Stephen
spiller i ølteltet
Per Bjerregaard og hans musikalske makker Stephen er i teltet lørdag og søndag eftermiddag, hvor de på deres sædvanlige friske og ligefremme måde vil spille og synge det publikum vil høre. Der er
rig mulighed for selv at vælge musikken - men intet kræmmermarked uden »Himmelhunden«.
Duoen Bounty får kræmmermarkedet fornøjelsen af lørdag aften. Det er glad danse-musik i Dansk Top-klasse.
Sommerbanko afvikles søndag formiddag med start kl. 10.00. Her kommer Carl-Eric Pallesen og hans bankoteam og spiller banko, som de gør det hver onsdag i Kulturhuset Pavillonen.
Der er naturligvis også levende musik i teltet torsdag og fredag aften. På pladsen er der alle 4 markedsdage opstillet et børne-tivoli med forlystelser specielt beregnet for børn og barnlige sjæle.
– Grenaa IF Håndbold skal stille med et større antal hjælpere til markedet, og overskuddet går ubeskåret til arbejdet i foreningen, så vi glæder os til at se byens borgere - og en masse turister - til årets kræmmermarked ved Grenaa Havn, siger Allan Jespersen fra GIF Håndbold.
Man kan blandt andet opleve klovnen Karl Oskar i forbindelse med dette års GIF-kræmmermarked ved Grenaa Havn. Det løber af stablen den 14.-17. juli.

Kilde: grenå bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam