Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Godt med en børne- og unge-politik

Det er rigtigt godt, at Grenaa Kommune nu har fået lavet en børne- og ungepolitik, som blev vedtaget på det sidste byrådsmøde inden sommerferien. Det var en af de sager, der var med i mit valgprogram, da jeg stillede op til byrådet i 2001. Et enigt byråd roste alle parter med at udfærdige børne- og ungepolitikken, og roste specielt børnene, som var glade for at blive hørt. Formålet med Børne- og Ungepolitikken er at synliggøre Grenaa Kommunes visioner i forhold til arbejdet med børn og unge.

Udgangspunktet for Børne- og Unge politikken er, at Grenaa skal være en god kommune for børnefamilier, ligesom der skal være gode vilkår for unge. Det er vigtigt, at Grenaa Kommune er attraktiv for børn og unge, da det er dem kommunens fremtidige udvikling skal bygge på.
Ansvaret for børn og unges opvækst er selvfølgelig først og fremmest forældrenes - en opgave, der skal understøttes og suppleres af de ansatte og de frivillige i foreningslivet. Ligeledes er det vigtigt, at børn og unge udfordres og understøttes til at tage et alderssvarende ansvar.
Børne- og ungepolitikken skal være til inspiration for forældre, børn og unge, foreninger, forældrebestyrelser og andre med interesse for børn og unges udvikling. Derudover skal den danne retningslinier for medarbejdere og ledelse ved Grenaa Kommunes institutioner.
Børne- og Ungepolitikken er blevet til i dialog mellem politikere, forældrebestyrelser, ledere, tillidsvalgte medarbejdere, repræsentanter fra klub- og elevråd og samvirkerne.
Jeg tror, at politikken medvirker til at sikre og højne kvaliteten i børnenes dagligdag i institutionerne, skolerne og kultur- og fritidslivet. Politikken skal blive til i en proces hvor alle, - børn, unge, forældre, frivillige ledere og personale får muligheder for at bidrage med deres ideer, værdier og holdninger. Børnene og de unge får mere ansvar og medbestemmelse. Nu mangler Grenaa kun et ungdomsråd. Det er en af de fremtidige arbejdsopgaver for det nye byråd. God sommerferie.

Med venlig hilsen
Pia Bjerregaard
Socialdemokratisk
byrådsmedlem i
Grenaa Kommune

Kilde: grenå bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam