Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Udnyt dog alt det vand som vi har her i Grenaa!

Netop hjemkommet fra River Boat Jazz Festival i Silkeborg kan det undre mig, at vi her i Grenaa ikke på samme måde udnytter alt det vand, vi er omgivet af.
Uden at sammenligne de to kommuners økonomi, må det være muligt at gøre både havnen og åen til mere attraktive steder.
Der har været talt frem og tilbage om at udnytte arealet langs åen mere, men hvad bliver det til?
I stedet for at bygge i Ågade kunne man have valgt, at bygge langs åen, eller nede ved havnen.
Vi kunne godt lære noget af Silkeborg med hensyn til hvad der tiltrækker folks opmærksomhed.
Et sted som både lokale og turister kunne bruge som et rekreativt område. Som bekendt er vand noget der tiltrækker en masse mennesker, og måske især tyskere. Hvis der var aktiviteter langs åen, ville der måske også være grobund for en del restauranter og handel, ikke mindst for turister som fremover ser ud til, at blive et stort aktiv for byen.


Hvis vi går tilbage i tiden var åen et stort aktiv for byen, hvor den på det nærmeste i dag er gemt væk og kun ses af de få, som enten cykler eller går langs åen.
Jeg har ingen patentløsning på, hvordan dette projekt kan løses, men her må der søges råd og vejledning hos dem som har ekspertise inden for dette område.
Ligeledes synes jeg, at en af de smukkeste bygninger vi har her i Grenaa kunne bruges mere end den gør i dag. Det Gamle Rådhus kunne også være en attraktiv bygning, hvis den blev brugt til andet end turistbureau. Ikke sagt, at det ikke er vigtigt med et turistbureau, men der kunne måske godt være plads til andet end dette. Der er næsten uanede muligheder for hvad denne bygning kan bruges til, men nogen skal jo tage initiativet.
Endvidere synes jeg også, at så smuk en bygning som Det Gamle Rådhus er, fortjener en gang maling så den kan se præsentabel ud på det strategiske sted den ligger.

Med venlig hilsen
Birgit Petersen
Nellikevej 22
8500 Grenaa

Kilde: Grenå Bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam