Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Når man ringer til Grenaa Politi om natten søndag-onsdag får man fat i Århus Politi!

Samarbejdet om vagtberedskabet mellem politikredsene i Grenaa, Århus og Odder/Skanderborg blev sat i værk i uge 23. Alle politistationer er fortsat døgnbetjent alle ugens syv dage, men i tidsrummet fra kl. 23.00-07.00 søndag til onsdag, vil beredskabet i kredsene blive styret af vagthavende hos Århus Politi.
Borgere i Grenaa Politikreds og Odder/Skanderborg Politikreds, der ringer til politiet i det førnævnte tidsrum, vil således blive stillet direkte igennem til den vagthavende i Århus. Patruljering og udrykning til anmeldelser varetages dog fortsat udelukkende af det lokalkendte politi.


For politiet indebærer ordningen en række fordele. Hensigten er, at forbedre sikkerheden for patruljerne, at styrke beredskabet og frigøre ressourcer, der kan indsættes andre steder i driften af politikredsene. For borgerne vil ordningen dermed betyde, at politi-betjeningen - alt andet lige - blive bedre. Der er ikke længere mulighed for, at henvende sig personligt på Politigården i Grenaa om natten i ugens første dage, men erfaringsmæssigt er det ikke mange borgere, der hidtil har benyttet sig af denne mulighed, siger politimester i Grenaa, Jens Wacher.
Ordningen er en del af en række samarbejdsaftaler mellem politikredsene i Østjylland, der samlet set har til formål, at give politiarbejdet i lokalområdet et løft.
– En række af disse samarbejdsmuligheder - for eksempel omkring efteruddannelse, samarbejde på IT-området med videre - har kredsene allerede afprøvet i praksis. Andre vil blive taget i brug i løbet af den kommende tid - herunder fælles politimæssige indsatser mod den borgervendte kriminalitet, siger Jens Wacher.

Kilde: Grenå Bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam