Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Advokat-firma slår et slag for iværksætteri i Grenaa!

Advokat-kæden Ret&Råd har valgt at indgå i et partnernetværk med blandt andet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i bestræbelserne på at få lokale ildsjæle til at etablere deres egen virksomhed. En ny CD-rom skal hjælpe iværksætterne i gang.
Vi danskere har generelt svært ved at finde mod til at etablere selvstændig virksomhed. Netop denne udfordring ligger bag udgivelsen af den ny Firmastartpakke, som Ret&Råd har været med til at udarbejde. Firmastartpakken er en CD-rom, som gennem videofilm og spil får nedbrudt en lang række barrierer omkring det at starte egen virksomhed. Formidlingen sker gennem den animerede iværksætter »Aksel«, som har valgt at forlade sin tilværelse som arbejdstager til fordel for at etablere egen virksomhed. Herudover indeholder den nye CD-rom film nogle af landets mest spændende iværksættere, et iværksætterspil samt software, værktøjer og vejledning fra nogle af landets mest professionelle rådgivere.


Firmastartpakken skal give potentielle iværksættere mod og lyst til at springe ud i livet som selvstændige. Den enkelte formidlingsform er i denne forbindelse et forsøg på at ramme en ofte overset gruppe af iværksættere, nemlig de praktiske og kunstneriske, som faktisk udgør rygraden i erhvervsstrukturen i Danmark. De er dygtige som iværksættere, men de kræver kontant og enkelt vejledning, fortæller advokat Jørgen Steffensen fra Ret&Råd i Grenaa, som ser frem til at udlevere den nye CD-rom til potentielle iværksættere samt få en inspirerende dialog med de kommende selvstændige. Den nye CD-rom kan fås gratis hos Ret&Råd, Kannikegade 10 i Grenaa.

Kilde: Grenå Bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam