Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Medarbejdere gøres klar til kommunalreformen

»Klar til fremtiden« hedder et nyt kursussamarbejde mellem handelsskoler og HK-afdelinger i Århus Amt.
Den nye kommunalreform rummer store udfordringer for medarbejderne i de danske kommuner. Det kan resultere i usikkerhed og frustrationer, hvis medarbejderne ikke forstår at tackle disse udfordringer. Omvendt giver store forandringer også mulighed for fornyelse.
Det er baggrunden for et nyt samarbejde under overskriften »Klar til fremtiden« mellem HK Kommunal og handelsskolernes kursusafdelinger i Århus Amt. Samarbejdspartnerne tilbyder medarbejdere og ledelse i de kommunale forvaltninger relevante og attraktive kurser, som vil ruste dem til de nye tider.


Reformen berører alle
– Kommunalreformen er en af de største organisationsændringer i nyere tid i Danmark. Den berører alle kommunens medarbejdere, som stilles over for nye opgaver, arbejde i nye sammenhænge og nye krav til faglige og personlige kompetencer, siger udviklingskonsulent Inge Lisbeth Sørensen, HK Kommunal - Kreds Århus Amt.
– HK Kommunal har taget initiativ til samarbejdet med handelsskolernes kursuscentre for at sikre, at medarbejderne kommer igennem reformen på en så hensigtsmæssig og smertefri måde som muligt. Vi er klar over, at kommunernes og amtets budgetter på uddannelsesområdet er knappe, og vi mener, at man får rigtig meget for pengene ved at benytte handelsskolerne. Vi er glade for, at det er lykkedes at få dette samarbejde op at stå, fortsætter hun.
Claus Garhn, formand for HK Kommunal i Ã…rhus, supplerer:
– Det er en vital opgave for os at sikre, at der på arbejdspladsen er et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere om kompetenceafklaring og kompetenceudvikling. Det er et af de nøglepunkter, HK Kommunal drøfter med ledelserne i de enkelte kommuner og i amtet. Det sker i den besøgsrunde, vi også har taget initiativ til og er i gang med at gennemføre, siger Claus Gahrn.

Økonomien er
en vigtig faktor

– Vi er et godt alternativ til de relativt dyre konsulentfirmaer. Vi kender kommunens hverdag, vi har erfaring med udvikling af de »bløde« kompetencer og »hårde facts-fag«, vi tager hånd om medarbejdernes frustrationer, og økonomien er også en vigtig faktor. En del af medarbejderne vil kunne få løntabsgodtgørelse, og i øvrigt er deltagerbetalingen lav, siger uddannelsesleder Jens Højlund, Grenaa Handelsskoles Kursuscenter.
På kurserne vil medarbejdere på tværs af de nuværende kommunegrænser lære hinanden at kende.
– Vi kan løse langt flere opgaver for kommunerne, end de er vant til, siger uddannelsesleder Hanne Jordansen, Kursusafdelingen på Handelsskolen i Randers, og hun fortsætter:
– Det er vigtigt at starte med en individuel kompetenceafklaring, som sætter ord på medarbejdernes formelle og uformelle kompetencer. Vi mener, det er bedre at gå offensivt ind i den forandringsproces, som kommunalreformen er - i stedet for afventende at læne sig tilbage, siger hun.

Kilde: Grenå Bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam