Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

En sommerhilsen til Djursland Af MF Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Jeg vil gerne sende en lille sommerhilsen til Djursland.
Det har været et forrygende forår, hvor jeg til tider mente, at et døgn let kunne have indeholdt mindst 50 timer.Det har været forrygende, fordi jeg har fået en fantastisk respons fra Jer på Djursland. Med opringninger og henvendelser fra folk, som stadigvæk ville ønske mig tillykke med valget, med gode råd og kærlige velmenende tanker, som i den grad har berørt og glædet mig dybt.


Det har været forrygende, fordi jeg har fået lov til at sætte Djursland på Christiansborgs landkort, og fordi jeg for hver dag der er gået, har mærket, at tingene rykker for Djursland. Ikke altid hurtigt, men de gør det, og det er det der tæller.
Det har været forrygende, fordi jeg på Djursland har set et fantastisk engagement og en lyst til samarbejde i forbindelse med den kommende kommunalreform.
Det har været forrygende, fordi jeg, ved at opholde mig så meget ovre på »Borgen«, har fået bekræftet, at jeg er djurslænding helt ud i fingerspidserne, og det er ik’ så ringe endda.
Vores statsminister har bedt os om at holde vores sommerferie, med stort F i ferie, og det vil jeg snart gøre, men inden da vil jeg gerne takke Jer alle på Djursland for en dejlig støtte og hjælpsomhed, og ønske Jer en rigtig god og varm sommer.

Kilde: Grenå Bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam