Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Den metroseksuelle mand er død – og savnet

Danske mænd har dårlige manerer, kan ikke finde ud af at klæde sig, de er ligeglade
med boligindretning og det kniber med de rene negle og det velplejede hår. Det viser
tal fra TV3s livsstilsbarometer, der har taget temperaturen på 1.500 danskere.
Danske mænd har dårlige manerer, er usoignerede og dårligt klædt. Det mener de adspurgte
i TV3’s livsstilsbarometer, en internetundersøgelse gennemført blandt 1.500 danskere. Hele
47 procent af de adspurgte mener, at mænd har dårlige manerer, mens kun 13 procent mener,
at mænd ved hvordan man begår sig.
Lige så slemt står det til med udseendet. Knap 10 procent oplever, at mænd er gode til at
pleje sig selv og deres udseende, mens hele 30 procent mener, at mændene er enten lidt
eller meget lidt velsoignerede. Og når det gælder mænds evne til at finde de nypressede
bukser og den matchende skjorte frem fra skabet, mener en tredjedel igen, at mænd er enten
dårlige eller meget dårlige til at klæde sig, mens kun 15 procent mener, at de klarer opgaven
godt.



Vores undersøgelse afliver effektivt myten om, at metroseksualiteten skulle have fået tag i
danskerne – noget som vores De fantastiske 5-program også sætter to streger under uge
efter uge. Mænd kan tilsyneladende hverken finde ud af at klæde sig, pleje deres udseende,
lave mad eller indrette deres hjem. Og paradoksalt nok er både mænd og kvinder ellers rørende
enige om, at det er faktorer, der har stor betydning – også for mænd, siger Katrine
Herforth, der er redaktør på TV3.

Foregangsmanden
David Beckham blev for år tilbage udråbt som den arketypiske metroseksuelle mand. Han
var det første sportsidol med rockstjernestatus og er på én gang indbegrebet af maskulinitet
– og forfængelig nok til at bære diamantøreringe, stramme lyserøde T-shirts og til at posere
for fotografen med sin søn på armen som en anden Madonna.
Med det engelske stilikon som forbillede forudsagde medier og trendeksperter, at også danske
mænd ville begynde at interessere sig for deres udseende og fremtoning. Men der er
åbenbart langt fra Real Madrids midtbanespiller til danske mænds tennissokker i badesandalerne
og vommen hængende ud over joggingbukselinningen. Kvinder går fortsat langt mere
op i deres udseende, påklædning, bolig og fremtoning, viser TV3s undersøgelse.


Kønsroller består
Kvinderne dominerer nemlig fortsat, også når stilen skal slås an derhjemme. Kun 15 procent
tror, at mænd rent faktisk interesserer sig for, hvor sofaen skal stå, mens dobbelt så mange
mener, at mænd interesserer sig for madlavning. Mændene har dog generelt tiltro til deres
evner. De mener i højere grad end kvinderne, at de har interesse for de huslige gøremål.
Måske en mulig forklaring på nogle af dagligdagens små sammenstød?
Selvom mænd på de fleste områder halter langt efter kvinderne hvad angår interessen for
udseende, påklædning og huslige sysler, mener næsten 90 procent af danskerne, at det er
positivt eller meget positivt, at der er blevet sat mere fokus på mænds udseende og personlige
stil. Især kvinderne er begejstrede, og for størstedelens vedkommende erklærer de sig da
også enige i, at danske mænd har meget at lære af deres sydeuropæiske artsfæller, når den
personlige stil skal findes.
Blandt de danske mænd, der kan det med stil og personlig fremtoning, udråber danskerne
Kronprins Frederik, De fantastiske 5, Anders Fogh, Mads Christensen og Jes Dorph Petersen.
SÃ¥ er der noget at leve op til, drenge!
Om undersøgelsen
Livsstilsbarometeret er en spørgeskemaundersøgelse gennemført på TV3’s hjemmeside i
perioden fra februar til april 2005. I alt besvarede 1.500 personer spørgsmål om deres syn på
mænd, mænds stil, udseende og påklædning, heraf var godt to tredjedele kvinder og knap
en tredjedel mænd og gennemsnitsalderen var 27 år.
TV3 har gennemført undersøgelsen som et led i kortlægningen af faktorer, der har betydning
for danskernes liv og lykke. Kanalen fokuserer i stadig højere grad på egenproducerede dokumentarudsendelser
af den type, hvor danskere får praktiske råd og professionel vejledning
om livsstil, familieliv og parforhold.
Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte redaktør Katrine Herforth, TV3 på telefon:
77 30 55 00
Tallene fra TV3s undersøgelse kan frit benyttes mod angivelse af TV3 som kilde. Ønsker du
at rekvirere hele TV3s undersøgelse, kan du kontakte kommunikationsrådgiver Jenny Bøving
Nielsen på tlf. 30 31 71 43 eller via e-mail jbn@marklindberg.dk.

Kilde: TV3

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam