Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Produktionsskolen udstiller på Grenaa Rådhus

Resultatet af 10 produktionsskoleelevers arbejde i Tanzania kan ses i forhallen på Grenaa Rådhus i hele juni måned.
Grenaa Produktionsskoles renoveringsværksted udstiller farvestrålende plancher med god baggrunds- information om elevernes 5 ugers arbejdsophold i masailandsbyen Engutuk Oiti i det nordlige Tanzania.


Plancherne beskriver med dybde masaiernes livsforhold, og er illustreret med farvestrålende billeder.
Udstillingen viser også masaikvindernes farvestrålende perlesmykker og moranernes våben.
Desuden kan ses farvestrålende malerier, malet af efterkommer af den berømte tanzanianske maler Eduardo Saidi Tingatinga. Malerierne er malet med cykellak og omhandler dyr, fugle, folk og oplevelser fra bush’en og landsbyerne.
Grenaa Produktionsskoles Renoverings -og Afrikaværksted kan altid besøges. Der indsamles løbende brugte maskiner, håndværktøj, landbrugsudstyr, legetøj, håndsvingssymaskiner osv. Så ligger man inde med noget, som man tror kan bruges, så er man meget velkommen til at kontakte produktionsskolen.
– Vi starter vores næste renoverings/Afrikaforløb op igen efter sommerferien, så kig forbi skolen, hvis du er under 25 år, og ikke har færdiggjort, eller ikke er klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse, og du kunne have lyst til at være med til at gøre en forskel, siger forstander Heidi Grøndal.
Grenaa Produktionsskole har i år 2004 istandsat og afsendt udstyr til Afrika for mere end 2 millioner kroner.

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam