Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kongebesøget i 1951 nu på DVD

I starten af maj måned udkom DVD’en »De kongelige kommer forbi« fra produktionsselskabet Substanz. DVD’en indgår i dokumentar-serien »Danskernes egen historie« og indeholder 17 korte eller længere filmoptagelser med kongehusets medlemmer som hovedaktører.

Der lægges ud med Chr. IX’s død og begravelse i regnfulde vinterdage i 1906. DVD’en blev omtalt den 8. maj i Dagbladet Politiken af journalist Peter Thygesen, søn af Karen og Henning Thygesen, Dolmer ved Grenaa, og med den geografiske historik og oprindelse in mente, kan det ikke overraske nogen, at Peter Thygesen fremhæver et særligt klip af lokal oprindelse på DVD’en. Det gør han således:
»Blandt reportagerne er et besøg i Grenaa i 1951. Kong Frederik og dronning Ingrid gæstede den østjyske købstand og skulle naturligvis blandt andet opleve byens største erhvervsvirksomhed Grenaa Dampvæveri. Som så mange andre betydningsfulde begivenheder i Danmark i det 20. århundrede bliver også Grenaa-visitten kommenteret af journalisten Gunnar »Nu« Hansen med klar, myndig og ganske højtidelig stemme, der anslår besøgets vægt - i Grenaa taler man den dag i dag om det gamle kongepars indtog i byen«, skriver Peter Thygesen i sin omtale af DVD’en, der sælges i landets boghandler, i Føtex, Bilka og andre kæder. Pris: 219 kroner.
I sommeren 1951 var Frederik og Ingrids ældste datter, Margrethe, 11 år gammel, og da forældrene fattedes drengebørn, så skulle det jo som bekendt gå hen at blive hendes lod i livet at »regere« vort land. Det har indtil videre kastet henved fire mere eller mindre officielle besøg af sig: I 1978 og i 1995. I 1995 i forbindelse med byens 550 års købstadsjubilæum. Også kendt som besøget, hvor et byrådsmedlem forgreb sig på Dronningens bestik i forbindelse med aftenens arrangement ombord på kongeskibet Dannebrog, som lå fortøjet ved Djurslands-kajen på Grenaa Havn. Dronningen var også i Grenaa da Scleroseforeningens Dronningens Ferieby blev indviet i starten af 90’erne, og senest var hun forbi Smykkemuséet i Grenaa kort tid før det måtte lukke. Ingen af de fire Dronning Margrethe-besøg i Grenaa findes dog på DVD’en. Dette blot nævnt for en god ordens skyld.

Kilde: grenå bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam