Her ses et billede af de frivillige på Beredskabsgården i Grenaa, som netop har bestået uddannelsen som brandmænd.
De 11 frivillige var lørdag den 11. juni til eksamen på Beredskabsgårdens øvelseanlæg Moselund ved Fornæs.
Samtlige bestod, og der blev tilmed uddelt et meget flot 13-tal til én af eleverne. Alle 11 elever har totalt gennemgået 212 timers uddannelse, og kan således nu søge job som brandmænd på en af landets brandstationer.
De frivillige deltog også med et hold ved det årlige Stjernetræf i Allingåbro, hvor alle beredskaber på Djursland kæmper om at blive det bedste hold. Og sørme om ikke det i år blev netop de frivillige fra Beredskabsgården i Grenaa, der løb med sejren.
Så lørdag den 11. juni var en super-god dag for de ansatte og frivillige på Beredskabsgården: 11 frivillige der bestod deres udannelse som brandmænd og pokalen fra Stjernetræf 2005.
Kilde: grenå bladet
jimmi