Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Øer Maskinfabrik A/S og Grenaa Lystbådehavn

Øer Maskinfabriks dykkerafdeling udfører mange forskellige typer opgaver for Grenaa Lystbådehavn.
Indehaveren Thomas Gissel fortæller:
– Vi vedligeholder blandt andet havnens afisningsanlæg, der ved at sende små luftbobler op langs pælene forhindrer, at isen får »fat« i pælene og trækker dem op. Vi udfører også beskyttelse mod pæleorms-angreb med et system, vi selv har udviklet.


Pæleorms-angreb er et stort problem idet pæleorm på få år kan æde alt træværk, selvom det er trykimprægneret til at have en lang levetid undervands, siger Thomas Gissel, og fortsætter:
– Vi spuler desuden nye pæle ned i bunden, vedligeholder flydebroer og laver videoinspektion. Af opgaver af mere speciel karakter kan nævnes uddybning af jollehavnen med vores pumpesystemer. I vinter udførte vi alt arbejde - såvel oven- som undervands - på havnens nyeste og efter sigende flotteste bro til en ny stor motorbåd hjemhørende i Grenaa Lystbådehavn, fortæller han.
Øer Maskinfabrik A/S, der er hjemmehørende på Martin A. Hansens Vej 15 i Ebeltoft, er et alsidigt smede- og maskinværksted, der laver alle typer af vedligehold og reparations- og konstruktions opgaver. Vores kerneområder er skibe, havneanlæg og hydraulik.
– Vores erhvervs-dykkerafdeling udfører alle slags undervandsopgaver med hovedvægt på havnevedligehold og skibsreparation. Endvidere udfører vi undervands videoinspektion af alt fra rørledninger og brandtanke til klassificering af skibe, slutter Thomas Gissel.
Øer Maskinfabrik A/S beskæftiger 15 medarbejdere.

Kilde: grenå bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam