Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Destinationschef fratræder for at gå på pension

På et bestyrelsesmøde i Destination Djursland tirsdag den 14. juni meddelte Per Rasmussen, at han ønskede at fratræde sin stilling som destinationschef engang i løbet af efteråret for at gå på pension. Udfra ønsket om at sikre den bedst mulige løsning for både Per Rasmussen og Destination Djursland blev det aftalt, at formand Torben Jensen og næstformand Christian Hingelberg sammen med Per Rasmussen i den nærmeste fremtid indgår aftale om fratrædelsestidspunkt m. v.


Per Rasmussen
Per Rasmussen tiltrådte som destinationschef medio oktober 2003, da den tidligere direktør fratrådte med kort varsel. Efter Per Rasmussens tiltrædelse, er det lykkedes at få økonomien bragt på fode igen og få tilpasset organisationen, som består af 6 turistbureauer og et destinationskontor, til at fungere som en samlet enhed. Ligeledes er det lykkedes at få forbedret opbakningen fra turisterhvervet på Djursland til Destination Djurslands opgaver med markedsføring af hele området, både inden gæsten ankommer og efter at gæster rent faktisk er kommet til Djursland.
Per Rasmussen, som har været 51 år i erhvervslivet, heraf de seneste 23 år som hhv. turistchef i Grenaa, Midtdjurs og Nørre Djurs kommuner og senest som destinationschef for hele Djursland, har ment, at det nu var tiden at nyde sit otium. Per Rasmussen fyldte 66 år i februar i år.
Bestyrelsen beklager Per Rasmussens beslutning, men forstår den og ønsker ham held og lykke i fremtiden, udtaler Torben Jensen.

Kilde: grenå bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam