En sød norsk dame ved navn Marie Markussen henvendte sig i sidste uge til Grenaa Bladet for at fortælle, at hun havde taget den lange tur i bil fra Tromsø i Nordnorge til Grenaa for at være sammen med børn og børnebørn i forbindelse med et ferieophold her på Djursland.
Der var faktisk tale om et helt ungdomsorkester, der spillede på Torvet i Grenaa i søndags ved middagstid. To af Marie Markussens børnebørn er med i dette orkester, og hun har et helt specielt forhold til Grenaa, eftersom hun som helt ung boede her i Grenaa i 8 1/2 år, idet hendes forældre var tilknyttet Europafärjans sejlads-virksomhed mellem Grenaa og Sverige. Der boede faktisk en hel norsk enklave her i Grenaa på dette tidspunkt, og de har ifølge Marie Markussen kun dejlige minder fra deres tid her i Grenaa.
– Det er næsten som at komme hjem igen, siger hun på syngende norsk i sin mobiltelefon fra Grenaa Strand Camping, hvor hun opholdt sig hele sidste uge i forbindelse med opholdet i Grenaa.
– Jeg vil gerne sende en lille hilsen til alle dem, som stadig kan huske os fra tiden her i Grenaa, siger Marie Markussen. En hilsen, der også gælder for hendes mand Stein og deres børn. Dette være hermed gjort.
Kilde: grenå bladet
jimmi