Ikebana betyder at få blomster til at leve. I et Ikebana arrangement sættes blomsterne, så
de fremtræder smukt, enkelt og naturligt.
Mange vil sikkert mene, at japansk blomsterkunst ikke passer ind i et vestligt hjem. Men
tværtimod harmonerer et Ikebana arrangement utrolig godt med vestens boligstil.
Derfor har Danmarks Japanske Have inviteret Birgitte Hinnerskov, som er grundlægger af
Ikebana Skolen, til at demonstrere Ikebana kunsten i Danmarks Japanske Have.
Birgitte
Hinnerskov, som selv har lært Ikebana kunsten i Japan, vil lave en workshop, hvor
interesserede kan deltage. Hun vil ikke kun demonstrere Ikebana, men også fortælle om
hvordan Ikebana kom til Japan for over 600 år siden sammen med buddhismen.
Trenden i Danmark er i øjeblikket inspireret af østens mystik. Trendy magasiner og blade
bugner af artikler om japansk og kinesisk brugskunst. I flere blade kan man finde antikke
møbler, skulpturer og beklædningsgenstande hentet hjem fra østen. Selv TV sender
programmer om østens smukke stil.
Men det er ikke kun østens møbler og påklædning, som vi suger til os. Også deres
madvaner. Bl.a. sushi er blevet mere og mere populær og rundt omkring dukker der flere
og flere små sushirestauranter op.
I Danmarks Japanske Have kan man opleve Japans kultur, med havekunst, bonsai,
antikke møbler, kimonoer, brugskunst, japansk inspireret mad, Japans fineste whisky,
grøn te og Birgitte Hinnerskov, der viser den japanske blomsterkunst Ikebana.
Arrangementet finder sted:
Lørdag d. 25. juni kl. 13
Søndag d. 26. juni kl. 12
Tilmelding til workshop på tlf. 87 42 00 12 el. tlf. 40 35 95 22
Er beliggende:
Randersvej 395
8380 Trige
tlf.: 87 42 00 12/86 23 28 40
www.danmarksjapanskehave.dk
Kilde: danmarks japanskehave
jimmi