Vi har på det seneste glædet os over, hvordan Kulturhuset Pavillonen efterhånden er blevet et sted med flere og flere attraktive kulturtilbud, som vi kan få glæde af på hele Djursland, hvis man altså har bil. Men nu bliver det første skridt taget til også at bringe kulturen rundt i omegnen.
Læs mere hér!
Efter at Kulturhuset i aften har koncert med en berømt engelsk strygekvartet kan man de efterfølgende dage opleve dem forskellige steder i oplandet. Således har du nu muligheden for at høre ZHL String Ensemble på Ørum Skole onsdag aften. En kreds af mindre kulturhuse i Østjylland har lavet et netværk, hvor de hjælper hinanden med at tackle indkøb af dyrere optrædender ved bl.a. at lave flere koncerter og således styrke økonomien.
Kulturhusleder Hardy Andersen fortæller om ZHL String Ensemble:
”I februar måned stod jeg en formiddag i Covent Garden i London og nød en flok musikanters optræden, og jeg fandt dem så gode, at jeg fik lyst til at invitere dem til Grenaa!
Som tænkt, så gjort: Kvartetten, der kalder sig ZHL Strings, gæster Østjylland og giver ialt 4 koncerter.
De 4 englændere har optrådt i mange sammenhænge – bl.a. på Buckingham Palace!”
Skrevet af Rex
Kilde:
rex