Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Budgettet vedtaget under protester

Det gik langt fra stille af, da kommunalbestyrelsen i aftes lagde sidste hånd på næste års budget, men det gik langt fra stille af. Deres udsendte har aldrig før oplevet så mange tilhørere, og oppositionen gjorde et behjertet, men forgæves forsøg på at påvirke slutresultatet.



Det var specielt det problem, vi omtalte i går, med en besparelse på ordningen med sund mad i kommunens børnehaver, som havde fået både forældre og personale til at fylde tilhørerpladserne, så der dårligt var plads til politikerne. Under forløbet op til budgetlægningen flyttede det borgerlige flertal en særdeles upopulær besparelse på skoleområdet over, så den altså i stedet kom til at berøre det kommunale tilskud til ordningen med sund mad, mælk, frugt o.s.v. – en besparelse på 140.000 kroner.


Dette ene punkt i budgettet gav anledning til ca. en times heftig debat, hvor samtlige socialdemokrater plus Nørre Djurs Listens enlige Kirsten Bech-Hansen efter tur gjorde det borgerlige flertal opmærksom på, at sunde madvaner var én af regeringens kongstanker i øjeblikket. Venstrefløjen er bekymret for, at nogle forældre vælger de sunde tilbud fra, når der nu bliver lagt op til øget brugerbetaling på dette område.


Men Venstre-gruppen med Torben Lund, Eigil Henriksen og specielt Carlo F. Christensen gav igen med dén begrundelse, at forældres evt. laden stå til med hensyn til børnenes ernæring ikke bør være et kommunalt anliggende, når der nu pinedød skal spares.
Men det politiske billede i Nørre Djurs er vendt noget, efter at den tidligere borgmester Leif Sørensens alliance med både De Konservative og højrefløjen med Dansk Folkeparti og Borgerlisten er brudt. Efter Leif Sørensens afgang i utide, valgte de tilbageværende socialdemokrater at lade Venstre overtage borgmesterposten ved Jens Peter Jellesen. At socialdemokraterne dengang havde borgmesterposten, skyldtes en alliance med den konservative Poul Kjeldgaard, Dansk Folkeparti og til dels Borgerlisten, som var forenede i ønsket om ikke at støtte en Venstre-borgmester.

Men vælgernes valg af Benny Hammer i stedet for Kjeldgaard samt Dansk Folkepartis udskiftning af den oprindeligt valgte Hans Fisker Jensen med Knud Andersen har alt sammen betydet, at der i år har kunnet skabes flertal udenom venstrefløjen.
Og da kommunalpolitik som bekendt mest af alt handler om at kunne tælle til 8 (altså at skabe et flertal), kom oppositionen til at kæmpe forgæves for bevarelse af arbejdet for sunde madvaner allerede i børnehaven. Alle de mange tilhørere måtte gå skuffede hjem, og nu er der så kun tilbage for børnehaverne at finde løsninger for i hvilken form, mælke-frugt-ordningen evt. kan bevares alligevel.
Skrevet af Rex

Kilde:

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam