Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Radioen holdt kaffen varm!

Af Per Rasmus Møller

En usædvanlig radio befinder sig i øjeblikket på Djurslands Museums radioudstilling.



EMCO-radioen fra 1929 med tilhørende kaffekande kan nu ses på Djurslands Museums radioudstilling, efter at have været lånt ud til en særudstilling på El-Museet i Tange.
Det kom sikkert bag på konstruktøren af denne svenske EMCO radio fra 1929, at apparatet kunne bruges til andet end at høre radio på. Det viste sig nemlig, at den, efter at have kørt et stykke tid, blev så varm, at man uden videre kunne anbringe Madam Blå oven på den, og oven i købet have varm kaffe under radiolytningen. Forklaringen er ganske enkelt den, at radioen er beregnet til datidens mest udbredte lysnet - 220 volt jævnstrøm. Det betyder, at der inde i kassen sidder nogle store modstande, der skal nedsætte spændingen fra lysnettet, så den passer til de tre lamper, der skal til for at få radioen til at virke. Modstandene, der hver især fylder som hylstret fra en tom toiletrulle, udvikler en varme, der nogenlunde svarer til varmen fra varmepladen på en moderne kaffemaskine.
Det var byerne, der var først med i udviklingen af lysnettet. I Grenaa var man med allerede i 1912, hvor Christopher Vogel på Torvet indrettede et privat elektricitetsværk, der forsynede hans egen og de omkringliggende ejendomme.
EMCO-radioen fra 1929 stod i mange hjem, så vi kan ikke udelukke, at en og anden radiolytter i Grenaa har holdt kaffekanden varm under radiolytningen med jævnstrøm fra Vogels Elektricitetsværk, som han i øvrigt selv bekostede efter forgæves at have forsøgt at sælge ideen til den daværende Grenaa Kommune.

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam