Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ingen rundkørsel i dødskrydset i Ålsø!?

Som det vel er de fleste bekendt, blev det i denne omgang ikke til en rundkørsel i dødskrydset i Ålsø. Der blev indsamlet knap 2000 underskrifter på én enkelt dag, men det fik ingen betydning, i det amtet vedtog direktionens indstilling d. 12/8 om at lave et forsat kryds i stedet.


Herved spares 1,4 mio kr, således at der bliver flere penge til andre sorte pletter i amtet. Igen en nedprioritering af et yderområde. Ja, man tænker i sit stille sind, at det er »sygehuslukningen« om igen. Amtsrådsmedlemmerne kan suverænt beslutte det hele (det er de jo valgt til….) – og vi kan ikke anke det….
Der blev ellers hurtigt nedsat en styregruppe, der har talt med en række instanser incl. Rådet for større Færdselssikkerhed og Vejdirektoratet, men vi kan ikke stille noget op imod beslutningen. Vi valgte derfor at gå i dialog med amtets vejteknikere for at få en afklaring på de mange spørgsmål, vi havde omkring trafiksikkerheden i det forsatte kryds.
Vores bekymring gik især på oversigtsforholdene i det forsatte kryds, de krydsende cyklister og de højresvingende trafikanter fra Ålsø Stationsby mod Ålsø/Hoedvej.
De hævdede, at oversigten på stedet er 300 meter (der kræves kun 240 m) – det har de målt… Trafikanterne fra Ålsø Stationsvej mener man ikke vil blive påkørt bagfra (på amtsvejen), når de skal svinge ind til Ålsø – dels pga oversigtsforholdene dels p.g.a. den korte tid disse bilister vil opholde sig på vejen, og dels på grund af den forventede lavere hastighed på amtsvejen.
Der opsættes elektroniske tavler, der aktiveres hvis der køres over den tilladte hastighed og/eller hvis der er biler/cyklister på sidevejene (enten holdende eller i fart). Der skal søges dispensation ved Vejdirektoratet for opsætning af disse tavler, som man i Frederiksborg Amt har meget positive erfaringer med.
Vores store bekymring er stadig cyklisterne, men vi blev dog beroliget lidt ved, at man vil lave helleanlægget midt i krydset næsten 4 meter bred, så cyklisterne bedre kan gøre ophold der.
Man kan spørge sig selv, om vi overhovedet fik noget ud af mødet?
Vi fik gjort opmærksom på, at trafikanterne fra Ålsø/Hoedvej skal oplyses bedre om deres vigepligt. De vil gøre hellen i Ålsø mere synlig med høje kantsten, og så fik vi dem til at overveje at tegne et »fuld stop« på vejen, eventuelt med striber på vejen (dem der giver »lyd«). Skiltene på den modsatte side af vejen (der hvor Ålsø Stationsvej er nu) bad vi om, at de skulle laves så høje, at det tydeligt kan ses – straks man passerer bakketoppen i Ålsø – at vejen ikke kan krydses.
Vi gjorde også opmærksom på, at »overhaling-forbudt-stregerne/de dobbeltoptrukne streger« skal være tilstrækkelig lange på hver side af krydset (på amtsvejen), så flere bilister afholder sig fra at overhale lige inden krydset og dermed passere krydset i høj fart.
De blev opfordret til at rykke for dispensationen ved Vejdirektoratet med hensyn til de elektroniske tavler.
Selve ombygningen af krydset forventes så iværksat d. 13. september.
De lagde ikke skjul på, at rundkørslen er den bedste løsning, og at den vedtagne løsning er en lappeløsning for at have flere penge til andre sorte pletter i amtet!
Grenaa Politi ønsker denne løsning som et 1-årigt forsøg, hvor man vurderer løsningen og uheldsmønstret herefter. Vi kan kun opfordre Grenaa Politi til at lave hyppige fartmålinger på stedet, for at undersøge om den formodede hastighedsnedsættelse på amtsvejen bliver en realitet.
Uheldsmønstret i krydset vil så afgøre om krydset forbliver en sort plet, og om den omstridte rundkørsel i så fald vil kunne blive en realitet – engang...

Med venlig hilsen
Ib Henriksen
(Tolstrup)
Maria Berenthz
(Ålsø-præst) og
Lone Severinsen
(Ålsø Stationsby)

På billedet ses de 4 lokale borgere, der tog til Amtsgården i Højbjerg d. 12. august for at aflevere en skrivelse samt næsten 2000 underskrifter i håb om at kunne påvirke »Udvalget for Miljø og Trafik« inden de skulle træffe beslutning om en rundkørsel eller ej ved Ålsø-krydset.

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam