Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Bus erstatter tog på Grenaabanen i 3 måneder

En omfattende modernisering af Grenaabanen betyder, at togtrafikken gennem godt tre måneder bliver erstattet af buskørsel.


Det er sket med virkning fra den 11. september og forventes at vare frem til den 19. december.
Når togene fra den dato vender tilbage, bliver der samtidig indført en ny køreplan med væsentlig kortere rejsetider.
Mellem Århus H og Grenaa kører der en hurtigbus uden standsning på strækningen Århus-Hornslet. Men DSB indsætter også busser mellem Århus H og Grenaa, som standser ved alle stationer. Hertil kommer en rute mellem Århus og Hornslet ligeledes med standsning ved alle stationer.

Kørslen med bus i stedet for tog betyder længere rejsetider, afhængig af hvilke stationer man rejser mellem samt ugedag og tidspunkt på dagen.
Dog er rejsetiden mellem Ã…rhus H og Hornslet ved brug af hurtigbussen den samme som med toget i dag.
Kører man mellem Århus H og Lystrup, er der cirka 7 minutters ekstra rejsetid og mellem Hjortshøj og Århus H cirka 16 minutters ekstra rejsetid. Mellem Århus og Grenaa bliver der en forlænget rejsetid på ca. en halv time, hvis turen foregår med en af busserne, der ikke standser mellem Århus og Hornslet.
Ved Torsøvej Station kører busserne til og fra Arresøvej/Vejlbjergvej, ved Hovmarken Station til og fra Møgelgårdsvej og ved Skødstrup Station til og fra Bondehaven. Inden for Århus Kommune benytter man Århus Sporvejes stoppesteder i de tilfælde, hvor de ligger nær ved stationerne. Togbusserne vil ikke betjene Den Permanente. I Århus sker på- og afstigning på banegårdspladsen.

Århus Amt forudser, at de regionale busruter 119, 120, 121, 122 og 123 får flere passagerer i de tre måneder og følger situationen nøje med henblik på at indsætte ekstra busser, hvis der skulle opstå et behov.
Cykler og barnevogne kan kun i begrænset omfang medtages i togbusserne.
DSB har udgivet en særkøreplan for busserne. Den kan ses på www.dsb.dk/koereplaner og fås på stationerne.

Højere hastighed og større sikkerhed
Banedanmarks arbejder på Grenaabanen i de kommende måneder har til formål både at forøge hastigheden mellem Århus og Ryomgård til 100 km/t og at gøre sikkerheden på hele banen endnu bedre. Rejsetiden mellem Grenaa og Århus bliver et kvarter kortere end i dag, når den nye køreplan bliver indført.
Sporene bliver fornyet over en strækning på sammenlagt 18 km, og arbejdet omfatter desuden en udskiftning af stationssikringsanlæggene samt en forlængelse af perronerne på ni af stationerne.

En række overkørsler enten nedlægges eller sikres bedre. Det betyder blandt andet, at fem overkørsler skal suppleres med bomme, der bygges to tunneler til erstatning for de hidtidige overkørsler ved Rosenholm Slot og Skrald Skov, og der skal anlægges et antal veje, der fører hen til sikrede overkørsler. Hertil kommer, at ca. 30 overkørsler nedlægges.

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam