Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Grenå og Nørre Djurs må vente

MIDTDJURS - Midtdjurs Kommune kan naturligvis ikke solo besvare en henvendelse fra Grenå og Nørre Djurs med et ønske om sammenlægning med syddjurs kommunerne fra 2007.


Kommunalbestyrelsen havde lejlighed til at kommentere henvendelsen og borgmester Kim Dalgård Poulsens (V) svar til kollegerne i Grenå og Nørre Djurs på sidste uges kommunalbestyrelsesmøde.
Allerede på augustmødet traf kommunalbestyrelsen en beslutning, der siger, at ønsket om at opnå den bæredygtighed, som regeringen efterspørger i sit udspil til en kommunalreform, bedst sker via en sammenlægning med Ebeltoft, Rosenholm og Rønde.
Den politiske beslutningsproces i de tre andre kommunalbestyrelser er endnu ikke afsluttet, men i betragtning af, at de fire kommuner i syd fremsendte et fælles høringssvar til Indenrigsministeren, hersker der ikke den store tvivl om konklusionen.
- Jeg har svaret Nørre Djurs og Grenå, at vi ikke optager dialog med andre kommuner, før Ebeltoft, Rønde og Rosenholm er nået ligeså langt i processen, som vi er, sagde Kim Dalgård Poulsen.
Den forklaring blev accepteret af alle.
Kim T. Jensen (S) fandt det positivt, at de to kommuner melder sig på banen som interesserede i en sammenlægning:
- Men borgmesteren har helt ret i, at vi i forhold til beslutningen i kommunalbestyrelsen og i respekt for de tre andre kommuner nødvendigvis må vente med at svare.
Skrevet af Lars Norman Thomsen i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 7. september

Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam