I 2022 kunne forbrugsbidraget sænkes fra 310 kroner til 257,50 kroner pr. MWh – hvilket svarer til en nedsættelse på 17 procent. Det betyder at den årlig udgift, til det, der i fjernvarmebranchen defineres som et standardhus, faldt fra 2021 fra 9.123,50 kroner til 8.498,25 kroner i 2022. Men til næste år skal forbrugerne betale 129 kroner mere om måneden for samme mængde varme - svarende til 1548 kroner om året.
»Jeg synes, at det er en ærgerlig situation - og derfor skal vi gøre os mere uafhængige af flisleverandørerne,« siger Søren Gertsen.
Flere strenge
I Grenaa leveres varmen i en flerstrenget forsyning, hvor der indgår solvarme, varmepumper, samt det meget effektive flisværk, der blev idriftsat i januar 2018.
»Vi forhandler intenst med Lallemand, der driver Gærfabrikken og har masser af overskudsenergi, som ikke bliver udnyttet. Den varme kan vi lige så godt aftage,« siger Søren Gertsen.
Men dermed slutter det ikke.
Miljø- og Teknikudvalget i Norddjurs holder møde hos Grenaa Varmeværk 10. oktober.
»Her vil jeg præsentere politikerne for et forslag om, at Grenaa Varmeværk opstiller en 100 meter høj vindmølle tæt på flisværket, så den kan producere strøm til os. Loven siger, at en sådan mølle kan rejses 400 meter fra nærmeste bolig - og det krav opfylder vi. Så ved jeg godt, at de lokale politikere har aftalt en kommuneplan, hvor man ikke vil tillade nye vindmøller på land, men jeg vil argumentere for, at det kun vil være en fordel for os med sådan en mølle på vores område - og at en ansøgning er på vej,« siger Søren Gertsen.
Her stiger varmen også
Også et andet lokalt varmeværk har varslet prisstigning.
Trustrup-Lyngby Varmeværk hæver varmeprisen pr. 1. januar 2023, så MWh-prisen stiger med 12,5 øre/kWh svarende til 125,00 kr./MWh. Prisstigningen skyldes, at brændsel er steget med over 50 procent. Det orienteres varmekunderne om i disse dage, hvor man oplyser, at prisen for at varme et standardhus op, stiger med 2262,50 kroner om året.
Værket leverer varme til forbrugere over det meste af Djursland - i Trustrup, Lyngby, Balle, Tirstrup, Hoed, Glatved, Rosmus, Gjerrild, Glesborg, Mesballe, Stenvad, Voldby og Ørum
»Varmeregningen består af faste og variable afgifter, og da det er de variable afgifter, der kommer til at stige, vil du som forbruger kunne gøre noget selv for at spare på varmen,« hedder det i varslingsmeddelelsen..
Kilde:
PresseDirect.dk - grati