Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Det Er Nu! - meteorolog Jesper Theilgaard beretter på Mørke Idrætscenter om klimaforandringen, tirsdag d. 5/3 kl. 19

Det er gået op for de fleste, at vejret også i Danmark har ændret sig. Vejret opfører sig ikke, som det gjorde engang. Det vidner ikke mindst de talrige oversvømmelser i de senere år om. Det så vi i voldsom grad den 2. juli 2011, hvor store dele af Københavns centrum lå under vand, men varsel om skybrud er nu nærmest blevet hverdag i sommerhalvåret. - Entré: 185 kr.


Jesper Theilgaard.
Fra udlandet ser vi tørke, oversvømmelser og en natur under pres, hvor spørgsmålet om eksempelvis havets evne til at brødføde fisk og pattedyr ikke nødvendigvis besvares med et "ja".

FN´s klimapanel IPCC udgav i 2013 sin 5. rapport med den hidtil stærkeste samling af indicier på at en klimaændring er i gang og at mennesket er den direkte årsag med afbrænding af fossile brændsler som kul, olie og gas. CO2 indholdet i atmosfæren har ikke de seneste 400.000 år været højere og det bør overalt give anledning til bekymring. Vi burde have et niveau på 280ppm, men det ligger på 410ppm - altså en stigning på omkring 45 %.

Men hvad er det, der ligger bag disse forandringer vi ser, og ikke mindst hvad er risikoen for fremtiden - for vores børn og børnebørn ?

Hvad sker der med vejret både her i Danmark og i udlandet ? - Spørgsmålene er mange, og Jesper Theilgaard vil give svar på de fleste.

Foredraget giver derfor et letforståeligt indblik i den komplicerede debat om klimaets tilstand - men giver også en fortælling om de muligheder, forandringerne giver.

Jesper Theilgaard kommer også ind på det succesfulde klimamøde i Paris i november 2015, hvor verden samlede sig i kampen mod de risici, som den globale opvarmning giver. Men Paris-aftalen er ikke god nok til at løse problemet, så hvad gør verden for at forbedre den ?

Foredraget er velegnet for mennesker både fra skoler og gymnasier såvelsom fra firmaer og foreninger af alle slags, - ja for alle for vi vil alle blive påvirket af forandringerne i de kommende år.

Arrangementet tilbydes af FOF i samarbejde med Syddjurs Biblioteker og Landsforeningen Levende Hav, som også sælger billetter.

Klik her for at tilmelde dig:
www.fof.dk/sitecore/content/Hjemmeside/Home/djursland/Kursusoversigt/foredrag/Jesper%20Theilgaard/jesper-theilgaard-det-er-nu-om-klimaforandringer

Det er hér dét sker:
Mørke Idrætscenter
Drosselvej 1
8544 Mørke
Tlf: 86377505

Kilde: Landsforeningen Levende Hav.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam