Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Jan Elhøj og Morten Kirckhof bag Forladte Steder fortæller om deres Nye Eventyr, i Pavillonen i Grenaa tirsdag d. 10/4 kl. 19

I forlængelse af Jan Elhøj og Morten Kirckhofs succes med bøgerne Abandoned Vol. 1-4, DR2 serien ALT FORLADT og deres udsolgte foredragsturne "Abandoned", kommer de med et nyt foredrag om deres helt utrolige rejser. "På nye eventyr" er historierne fra de mest absurde skøre steder de har besøgt i nogle af de 35 lande hvor de har fundet forladte steder. Det er et indblik i de oplevelser og situationer som de u-planlagt og utilsigtet havner i. Med humor og mandsmod møder de vilde typer, snakker sig ud af pressede situationer og gemmer sig for vagterne i mørket. - Og så deler de ud af deres rejseoplevelser i smukke utrolige billeder, hvor de ofte er de eneste som får mulighed for at opleve disse steder, inden de forgår for evigt. - Entré: 195 kr.


Jan Elhøj og Morten Kirckhoff.
De fortæller:
I mere end 8 år har vi rejst og fotograferet flere tusind steder, hvor alt står tilbage, forladt som om tiden er gået i stå. Det, der startede som en barndomsfascination, er gennem årene blevet en umættelig passion, der har ført os til alle verdens hjørner.
Vi oplever de forladte steder som stiltiende monumenter, der fortæller om vores verden. En verden, der hylder fremgang og overflade, hvor vi vender det blinde øje til det, som ikke klarer sig i udviklingens hellige navn. En tidsalder hvor det, der ikke lige kan bruges, får lov til at sygne hen. Vores billeder og historier rummer ingen svar. De er blot et vidnesbyrd om noget, som engang var. Billederne er taget over en lang årrække, derfor eksisterer mange af stederne ikke længere. Og vi kan ikke gå tilbage ændre noget.
Selv om vores billeder og rejser ikke handler om at møde mennesker, spiller mennesker altid en stor rolle. For billederne viser livet efter mennesker, hvordan der ser ud, når vi forsvinder. Vi får et glimt af civilisationens forfald - et indblik i hvordan naturen tager sin hævn, vinder det hele tilbage. Mest af alt, rummer de en refleksion over livets foranderlighed og ultimative forfald. En præst sagde engang, at vores billeder minder os om alt det vi frygter i livet. Ensomheden, forfaldet og døden. Sjovt nok er rejserne, jagten og håndværket med billederne, noget af det mest livsbekræftende vi har beskæftiget os med.

Det er hér dét sker:
Centerssalen
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
Tlf: 86321633
Fax: 86321354
www.pavillonen.dk

Kilde: Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam