Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Rethink det selvforsynende ildstedskøkken med høst og indsamling fra hegn, have og husdyr, i Det Grønne Museum på Gl. Estrup lørdag d. 7/10 kl. 10-14

Ildstedskøkkenet er den periode i vores madhistorie, hvor vi måtte tilberede maden over ild i den åbne skorsten. Råvarerne, vi havde til rådighed, var høstet i umiddelbar nærhed af gårdene og landsbyerne. I marken og i haven - i skoven og ved havet. Vi udnyttede så meget spiseligt af den vilde natur, som det var muligt. Faktisk var det så almindeligt, at de danske konger måtte formulere regler for, hvad der måtte høstes og hvor meget hver person måtte indsamle. - I den historiske madskole i Madens Hus på Det Grønne Museum vil vi udfordre nutidens syn på brug af ingredienser. Vi skal indsamle af naturens spisekammer. Høste på lokaliteter, som indeholder mangfoldige ingredienser, som for de fleste er ukendte og finurlige. Vi skal besøge naturen på forskellige tidspunkter af året og derved hente modne lækre og smagsfulde råvarer - og så skal vi besøge forskellige typer af natur, som hver især repræsenterer forskellige typer af spisekamre. - Efter indsamling og høst går vi i det gode gamle ildstedskøkken, hvor vi tænder op, arbejder med de gamle køkkenredskaber, tilbereder vores mad og spiser i varmen fra ildstedet. - Entré: 250 kr.


Det selvforsynende ildstedskøkken.
Undervejs vil museumsinspektør og madhistoriker Bettina Buhl fortælle om ildstedskøkkenets historiske madepoke og fortælle kulturhistorien bag de ingredienser, som vi har høstet.
Naturvejleder Niels Frost hjælper os med indsamlingen og tilberedningen.
Tilmelding er nødvendig til bb@dgmuseum.dk

Det er hér dét sker:
Det Grønne Museum
Randersvej 4, Gl. Estrup
8963 Auning
Tlf: 86483444
www.gl-estrup.dk

Kilde: Det Grønne Museum ved Gl. Estrup.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam