Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Scott Hamilton (USA) og band giver koncert i Kulturministeriet i Ebeltoft fredag d. 28/3 kl. 20.30

"Det er virkelig verdensklasse det her! Faktisk passer det mere til Copenhagen Jazzhouse end lille Ebeltoft, men vi er ydmygt taknemmelige" udtaler kulturhusleder Kristian Krog. Koncerten baserer sig pÃ¥ Scott Hamilton nylig udsendte "Swedish Ballads... & More". Albummet starter med den svenske folkemelodi Ack Värmeland Du Sköna eller Dear Old Stockholm - kært barn har mange navne – og stemningen er sat. Der er en tidløs kvalitet over mange af de melodier, vi i dag kalder standards. De har stÃ¥et deres prøve og fortsætter med at være en vigtig kilde som inspiration for generationer af jazzmusikere. De fleste af stykkerne pÃ¥ denne indspilning kan sagtens medtages i denne kategori. Den amerikanske tenorsaxofonist Scott Hamilton og den svenske pianist Jan Lundgreen har valgt repertoiret – syv numre, der pÃ¥ en eller anden mÃ¥de er relateret til Sverige.


Scott Hamilton.
Dear Old Stockholm blev først indspillet og gjort berømt ud over Sveriges grænser af Stan Getz – hans udgave, i samarbejde med pianisten Bengt Hallberg er fra 1951. Siden har bl.a. Miles Davis indspillet nummeret, og nu har Scott Hamilton skabt endnu en klassisk og mageløs fortolkning. Swing in F er et simpelt lille stykke skrevet af swing-klarinettisten Ove Lind, indspillet første gang i 1953, men det var pianisten Teddy Wilson, der smÃ¥ 20 Ã¥r senere gjorde den berømt ud over landets grænser. Den svenske sangskriver Ulf Sandström komponerede i 1953 den indtagende You Can´t Be In Love With A Dream, der mest er kendt blandt connaisseurs, men den vil med denne udgave nÃ¥ meget længere ud. Trubbel, komponeret af den legendariske svenske sangskriver Olle Adolphson, er blevet indspillet talrige gange og ikke udelukkende af svenske musikere – komponistens egen favorit er en indspilning med Michel Petrucciani, mens denne cd´s pianist synes bedst om udgaven med Monica Zetterlund. Stockholm Sweetnin´ er en af Quincy Jones´ første vigtige kompositioner, der blev indspillet i Stockholm i 1953 med musikere som Clifford Brown, Art Farmer og Arne Domnerus, og melodien blev hurtigt en jazz-klassiker, der stadig spilles. Min Soldat er en populær sang af Nils Perne (aka "Jokern") fra 1940, der oprindeligt blev indspillet af refrænsangerinden Ulla Billquist, men fik et nyt liv, da den i 1970´erne blev brugt som titelmelodien i en TV-serie, "NÃ¥gonstans i Sverige", der omhandlede Sverige under anden verdenskrig. Albummet afsluttes, meget passende, med Blues in Octaves, et typisk nummer af pianisten Jan Johansson, der var en af skandinavisk jazz´ sande sværvægtere, hvis ry Ã¥r efter Ã¥r er vokset siden hans alt for tidlige død i 1969.

Det er en fornøjelse at høre Scott Hamilton i storform, inspireret af det nordiske, indfølende med et roligt og modent overblik i tæt samspil med Jan Lundgren, bassisten Jesper Lundgaard og trommeslageren Kristian Leth. Det er tydeligt, at alle involverede havde det rigtig godt i studiet, og ideen med at indspille det "svenske" materiale virker helt indlysende. Scott Hamiltons kærlighed til Sverige har varet siden hans første besøg for over 30 år siden. Dér har han mange venner og fans, der har fulgt ham tæt gennem årene, og Scott har altid interesseret sig for talentfulde musikere og fantastisk musik uanset oprindelse. Som de fleste mennesker husker han ting, der er meningsfulde for ham, og hans kendskab til Sverige og historien om jazz, musikere m.v. er imponerende. Denne viden har gjort det let at vælge det gode repertoire og har i højeste grad retfærdiggjort denne dejlige indspilning. Koncerten baserer sig som sagt på det aktuelle album.

Besætning:
Scott Hamilton (tenor saxofon)
Jan Lundgren (piano)
Jesper Lundgaard (bas)
Krestian Leth (trommer)

Entré:
110 kr. - Dog kun 80 kr. for medlemmer. Medlemsrabatten gives retur ved indgangen. Billetter sælges fra Turistkontoret, tlf. 86341400 eller online på www.billetto.dk/scott

Det er hér dét sker:
MINISTERIET
Ebeltoft Kulturhus
Nørre Allé 4
8400 Ebeltoft
Tlf.: 86340033
Mail: info@ebeltoftkulturhus.dk
Web: www.ebeltoftkulturhus.dk

Kilde:

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam