Karen Mukupa giver koncert i Kulturministeriet i Ebeltoft fredag d. 7/3 kl. 20.30
Karen Mukupa, der i 1990 stod sammen med Natasja som en af de første kvindelige rappere på den danske hip hop scene, udsendte den 26. marts 2012 et nyt album. Albummet hedder Human og er et naturligt skridt videre i Karen Mukupas søgen efter sine egne musikalske rødder. Karen Mukupa blev født i Zambia, voksede op i Tanzania og kom derefter til Danmark som 15 årig. Hun har sat sit klare præg på dette nye album. Det er afrobeat inspireret, uden at glemme den store kærlighed til reggae og hip hop, som Karen tidligt i sin karriere fik stor succes med.
 Karen Mukupa.
|
Det er et kompromisløst album der viser at Karen er et naturtalent og at hun kan stå på egne ben og udfordre søgen efter sin helt egen lyd.
"Jeg har altid haft et stort ønske om at bygge bro mellem min afrikanske og danske baggrund, og synes det er lykkedes med "Human". Den er poppet, men har både noget afrikansk og noget hiphoppet i sig. Udover dansk og engelsk, taler jeg også flyende Swahili. Derfor har det været naturligt også at synge på swahili på albummet".
Netop denne kombination af afro, soul, hip hop og reggae gør hende til en ener på den danske musik scene og viser en udadvendt og direkte drivkraft og kærlighed til musikken som man sjældent møder. Albummet er blevet indspillet delvist live med hendes 6 mand store orkester i studiet, som gør at det har fået en autentisk levende lyd med masser af live elementer. Det, kombineret med fundamentet for en søgen efter det perfekte liveshow og bandets passion for musikken, stråler tydeligt igennem.
"Det var vigtigt for mig at få mit band med til at indspille pladen. For det vigtigste for mig som musiker, er at komme ud og optræde med min musik live med et band i ryggen og den feeling ville jeg også gerne tilføre albummet".
"She was fantastic. She seemed to me to have tremendous potential as a popular artist to go beyond Denmark and Europe. What she did was so catchy. And the audience-response was so heartfelt, that I could easily see her with a major record-deal with videos and all those things. So that was interesting for me as a professional booker".
– Citat Bob Jensen, canadisk world music booker.
Entré:
150 kr. - Medlemmer dog kun 100 kr. - Medlemsrabat gives retur ved indgangen.
Billetter sælges fra Turistkontoret, tlf. 86341400 eller online på
www.billetto.dk/mukupa
Det er hér dét sker:
MINISTERIET
Ebeltoft Kulturhus
Nørre Allé 4
8400 Ebeltoft
Tlf.: 86340033
Mail: info@ebeltoftkulturhus.dk
Web: www.ebeltoftkulturhus.dk
Kilde: Kulturministeriet i Ebeltoft.
/Bjarke.