Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Rap revyarbejde i Byhallen

KOLIND - Ambitionen om at lave en god times lagkagerevy til glæde for et talstærkt publikum blev også opfyldt i år.



De, der gik og troede, at revyholdet havde gjort alvor af fuldstændigt at frede brugsuddeler Jørn Schmidt i dette års udgave af Kolind Revyen måtte tro om igen. SuperBrugsen og uddeleren gik naturligvis ikke ram forbi, men det holdt hårdt, for publikum blev holdt på pinebænken meget længe, men så i 12. time kom uddeleren alligevel på scenen.

Revyholdet havde naturligvis ikke undgået at bemærke, at SuperBrugsen har overtaget postforretningerne i byen efter den legendariske postmester Hitz, og i den forbindelse lavet nogle kiosklignende og cafeagtige initiativer med bl.a. salg af franske hotdogs tæt på postafdelingen.
I et herligt nummer med mange involverede på scenen og en veloplagt Harald Bjerregaard i rollen som hårdtprøvet brugsuddeler fik den ikke for lidt på scenen, hvor også et par kloner af de to brødre Møller, der nu har overtaget Møllers K-marked tilslut kom med i spillet. Velsagtens revyens mest velspillede og sjoveste nummer, og det siger faktisk ikke så lidt.

Berg tog kegler
For der var meget andet godt at hente i revyen, der havde receptionen på et måske kommende Hotel ude i Kolindsund, som omdrejningspunkt.
Her kom bl.a. en herlig Frederik Frandsen fra Faxe alias Mads Berg til syne, som foredragsholder med udtaleproblemer. Den gode mand havde mundmotoriske problemer med bogstavet f….og det resulterede i et sprogforbistrende godt nummer, der krævede talent og gefühl at få til at blive til noget, og den opgave klarede unge Berg med bravour.
"Patter de da ingenting", spurgte han meget forbitret den intetanende receptionist.

Vinter og Møller
Ingen revy uden et par kommentarer og hip til begivenheder og personer, der har bidraget til den lokale dagsorden i det forgangne år. Nordic Walking var ikke til at komme udenom, og heller ikke kommunalpolitiker Hardy Vinter (L) gik ram forbi.
Harald Bjerregaard lod på Det Brune Punktum hittet "Jeg vil i seng med de fleste" publikum forstå, at Hardy Vinter nok så en fin kommunefremtid sammen med Rosenholm, Ebeltoft og Rønde…men slet ikke sammen med Ryomgård og Pindstrup.

Også konst. kommunaldirektør Poul Møller måtte stå for skud. Preben Brix sang en vise om, at når andre på Rådhuset forgår til andre jobs, så er der alligevel en, der består og holder fast i styrepind og retning.
Den gode time sluttede næsten, før den var begyndt. I år var det 25 år siden, at den første lokalrevy gik over scenen i byen. Disciplinen med at skrue en god revy sammen mestrer de i Kolind, og revyen kan stadig samle fuldt hus i den gamle markedshal.
Lørdagens arrangement, der blev indledt med spisning, blev afsluttet med dansant til danseorkestret Falcon. Arrangementet var det sidste i dette års byfestuge.

Skrevet af Lars Norman Thomsen i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 14. juni

Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam