Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Vinter fik ikke dialogen

KOLIND CENTRALSKOLE - Kolind-Nødagerlistens enlige medlem kunne ikke få den øvrige del af kommunalbestyrelsen til at indgå i en dialog om, at de tre medlemmer af skolebestyrelsen på Kolind Centralskole havde ret i deres argumentation, da de bad Børn og Kulturudvalget om lov til at udtræde.

Hardy Vinter (L) havde ønsket sagen på kommunalbestyrelsens dagsorden, fordi ansøgningen fra de tre skolebestyrelsesmedlemmer var funderet i lidt andre argumenter end de sædvanlige, når medlemmer af en skolebestyrelse ønsker at stoppe. Normalt er der intet at diskutere, når lignende sager skal afgøres, og derfor når de aldrig længere end udvalget.

Argumenterne
De tre skolebestyrelsesmedlemmer, Mette Degn Larsen, Dorthe Empacher og Carsten Riis Olesen havde i deres ansøgning til Børn og Kulturudvalget begrundet deres ønske med følgende argumenter:
1. Samarbejdsproblemer med skolens ledelse. De tre mener, at skolens ledelse tilbageholder information af betydning for et konstruktivt arbejde i bestyrelsen.
2. Arbejdsklimaet i bestyrelsen er så belastet af problemstillinger, at seriøs sagsbehandling ikke er mulig.
3. Samarbejdet med forvaltningen er uacceptabel, fordi denne ikke i tilstrækkelig grad har inddraget bestyrelsen, når det gælder behandlinger af de samarbejdsproblemer, der opleves på KC.
Et enigt Børn og Kulturudvalg afviste ansøgningen med henvisning til lovgivningen.

De har ret
Hvad skal en skolebestyrelse. Den skal føre tilsyn med skolens virksomhed. Hvordan kan de tre medlemmer gøre det, hvis de har ret i deres påstande, indledte Hardy Vinter, der herefter foretog en nøje gennemgang af situationen på Kolind Centralskole fra efteråret 2003 og frem til nu, som dokumentation for, at der er grund til at forholde sig seriøst til de tre medlemmers argumenter.
Men ingen af Vinters politiske kolleger ønskede at indgå i egentlig dialog om hans sagsfremstilling og de tre skolebestyrelsesmedlemmers argumentation for at udtræde.
Børn og Kulturudvalgsformand Claus Rank Jensen (J) henviste til lovgivningen:
- Der er ikke noget i ansøgningen, der tilsiger, at vi kunne handle anderledes.
- En skolebestyrelse skal også træde i karakter, når der er krise i processen. Det er meget vigtigt, at de bliver og hjælper til med, at problemerne på skolen bliver løst, fortsatte næstformand i udvalget, Henrik Jørgensen (SF).
- Deres argumenter begrunder ikke en udtrædelse. Det er ikke kun ledelesesproblemer, der skyld i Kolind Centralskoles nuværende situation, sagde Per Dalgaard (O)

Borgerligt ombud
- Der er tale om borgerligt ombud at sidde i en skolebestyrelse. Der gælder de samme regler for mig i kommunalbestyrelsen. Jeg kan heller ikke stoppe, fordi noget går mig imod, sagde Socialdemokraternes medlem af udvalget, Hans Græsborg.
Hardy Vinter var enig i, at det er meget vigtigt, at de tre skolebestyrelsesmedlemmer bliver på deres poster, og foreslog herefter følgende indstilling:
- Kommunalbestyrelsen tiltræder Børn og Kulturudvalgets beslutning og tilkendegiver, at kommunalbestyrelsen ser frem til, at alle i skolebestyrelsen medvirker til at løse ledelsesproblemerne på Kolind Centralskole.
Det stemte kun han for, de øvrige 12 var imod. De kunne derimod tilslutte sig en indstilling fra Claus Rank Jensen, der blot udtrykker opbakning til Børn og Kulturudvalgets beslutning.

Skrevet af Lars Norman Thomsen i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 8. juni

Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam