Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Jan Petersen spørger ministeren

Nørre Djurs` mand i Folketinget, socialdemokraten Jan Petersen fra Sangstrup, er stærkt bekymret over planerne om at slå de to vidtforskellige muséer på Gl. Estrup sammen. Derfor har han stillet 2 spørgsmål til kulturminister Brian Mikkelsen, som du kan læse hér!


§20 spørgsmål til skriftlig besvarelse

Til kulturministeren
Af Jan Petersen, S

1. Vil ministeren sikre, at der ikke gennemføres en tvangsmæssig sammenlægning af Jyllands Her-regårdsmuseum på Gl. Estrup og Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup.

Begrundelse:

Af Kulturarvstyrelsens gennemgang af museer, der modtager eller søger om et særligt statstilskud efter museumslovens paragraf 16 fremgår, at det bør overvejes om det er fordelagtigt på længere sigt at lægge Herrregårdsmuseet og Landbrugsmuseet sammen. Kulturarvstyrelsen finder, at det vil perspektivere samlingerne, indebære fælles administration og fælles ledelse og dermed skaffe flere ressourcer til det egentlige museumsarbejde.

Spørgeren finder Kulturarvstyrelsen vurderinger yderst problematiske, idet samlingerne i betydeligt omfang har forskellige profiler, de administrative besparelse ubetydelige, idet der allerede er et be-tydeligt administrativt samarbejde og at det netop er den selvstændige ledelse på Herregårdsmuseet, der i betydeligt omfang har sikret dynamik og tilskud til Herregårdsmuseet gennem de senere år.

Hertil kommer, at kulturstyrelsens overvejelser vil være i modstrid med Herregårdsmuseets fundats, der udover at udgøre et selvstændigt problem for Kulturarvsstyrelsen også vil være en ændring overfor de private tilskudsydere, der gennem de senere år har bidraget til en betydelig forbedring af Herregårdsmuseet.

Det er spørgerens håb, at ministeren i sit svar sikrer, at Herregårdsmuseet kan fortsætte sit arbejde på det eksisterende grundlag og at den usikkerhed Kulturarvstyrelsen har efterladt med sine overve-jelser fjernes.

2. På hvilket grundlag kan en sammenlægning af Herregårdsmuseet og Landbrugsmuseet gennem-føres, når det måtte være imod Herregårdsmuseets fundats.

Begrundelse:

Kulturarvstyrelsens overvejelser om at sammenlægge Herregårdsmuseet med Landbrugsmuseet vil være imod Herregårdsmuseets fundats og Herregårdsmuseets bestyrelse. Det kan undre spørgeren med hvilken politisk overvejelser det kan begrundes, at en selvstændig museumsinstitution af statsmagten kan udsættes for overvejelser om sammenlægning, når dette er imod såvel det pågæl-dende institutions fundats som samme institutions bestyrelse.

3. Vil ministeren sikre Herregårdsmusseet fuld kompensation for et eventuelt fald i private tilskud til Herregårdsmuseet, der følger af en eventuel tvangsmæssig sammenlægning med Landbrugs-museet.

Begrundelse:

Herregårdsmuseet har i de sidste 3-4 år fremskaffet ca. 30 mio kroner til forbedring af museet. Dis-se ca. 30 mio kroner stammer hovedsagelig fra private fonde og sponsorer. Det er spørgerens opfat-telse, at disse bidrag vil blive kraftigt reduceret, såfremt Herregårdsmuseets profil udviskes i en sammenlægning og at museets fundats er det grundlag, hvorpå de ikke statslige midler er fremskaf-fet.

Kilde: Jan Petersen

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam