Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Grenaa-design bliver globalt VM-logo!

Blandt 200 indsendte forslag til et bomærke for VM i gymnastik i 2006, der afholdes i Århus, kåredes et design fra Mercatus Reklamebureau i Grenaa som det bedste.



– Det har været meget vigtigt at finde en vinder, hvis design netop udstråler det, vi har ønsket, forklarede generalsekretær i Danmarks Gymnastik Forening, H. C. Jacobsen, på en nyligt afholdt pressekonference, hvor det nye logo blev præsenteret.
– Selv om logoet er meget enkelt og letgenkendeligt, indeholder det elementer, der kan tolkes som gymnaster i netop nogle af de discipliner der gennemføres i konkurrencen, sagde generalsekretæren. Gunnar Johnsen fra reklamebureauet, forklarede hvordan logoet er skabt:
– Jeg har altid været i god betragtningsafstand fra idræt. Og det er faktisk det bedste udgangspunkt for at kunne løse en designopgave.
– Vi har løst opgaven, hvor flere af bureauets medarbejdere har bistået med hver deres specialviden, uddybede Jens Nikolajsen fra Mercatus.
Rådmand Torben Brandi, der har været med i dommerkomiteen, slog fast, at Århus er parat til at løfte den enorme opgave: – Der er ingen tvivl om, at arrangementet i 2006 er den største profilering af Århus nogensinde. Det ventes, at over 200 pressefolk vil komme til byen og dække mesterskaberne med omkring 1200 deltagere fra mere end 70 lande, sagde han på pressemødet, hvor det flotte Grenaa-producerede logo/bomærke blev præsenteret.

Det nye logo til VM i gymnastik i 2006 præsenteres på billedet af generalsekretæren i Danmarks Gymnastik Forbund, H. C. Jacobsen, og privatkundechef i Nordea Peter Back (nr. to og tre fra venstre), omgivet af (fra venstre) direktør Jens Nikolajsen, AD’er Gunnar Johnsen og direktør Lars Chalmer Rasmussen fra Mercatus Reklamebureau, der står bag designet.

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam